Archive for Børnekulturhuset

Ny børnekulturkonsulent i Næstved Kommune

Kære alle

Jeg er pr. 1/1 2017 blevet ansat som børnekulturkonsulent i Næstved Kommune og vil bruge et par linjer på at præsentere mig selv.

Jeg er uddannet lærer fra Haslev Seminarium med linjefag i dansk, musik, billedkunst og engelsk. Derudover har jeg en masteruddannelse i børnekultur, æstetiske lærerprocesser og medier fra Syddansk Universitet i Kolding. Udover mangeårig erfaring med undervisning af børn fra 3. -6. klasse i folkeskolen har jeg parallelt hermed arbejdet som pædagogisk konsulent for Copenhagen Phil. Her har jeg de seneste 10 år udviklet undervisningsmaterialer til projektet Musik på tværs, som fokuserer på formidling af klassisk musik til børn fra 0. -6. klasse. Jeg er bosat i Dragør men har rødder tilbage i Næstved fra studietiden og som elev på Næstved Musikskole.

Mine visioner for børnekulturen i Næstved er først at fremmest at bygge videre på det fundament, der allerede er lagt for børns møde med kunst og kultur. Det bliver mit arbejde at fortsætte de gode traditioner som f.eks. børnekulturfestivalen men også at tænke nyt. Samtidig bliver det min opgave at kvalitetssikre de kreative tilbud i børnekulturhuset, samarbejde med kunstnere og sørge for kompetenceudvikling af pædagoger. Jeg ser utrolig meget frem til mine arbejdsopgaver og ikke mindst til at møde dem det hele handler om – nemlig børnene.

Glade hilsner

Katrine Gjesing

IMG_1370

 

 

De yngste borgeres ønskebrønd

I vinterferien får alle med gode ideer og kreative input til et kommende vandkulturhus i Næstved, mulighed for at blive hørt.

I vinterferien er der gode muligheder for at blive hørt hvis man vil have sit besyv med i udviklingen af det kommende vandkulturhus i Næstved. 5. y på Holmegårdsskolen er blevet kastet ud i at lave en ønskebrønd sammen med kunstneren Bibi Jørgensen. Ønskebrønden skal være med til at afdække især de yngste borgeres ønsker for et kommende vandkulturhus i Næstved, når den står opstillet på Næstved Bibliotek.

Projektet er allerede i fuld gang, og mandag blev 5. y sat i gang med en kreativ og idé-rig workshop sammen med kunstneren Bibi Jørgensen. Og resten af ugen laver de sammen lige præcis den ønskebrønd de vil. Alt det kreative arbejde foregår i Børnekulturhusets værksteder på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter.

Fredag den 12. februar er der fernisering på værket. Og alle er inviteret til at overvære afsløringen kl. 12.00

Hele vinterferien (uge 7) kan alle børn og voksne kaste deres ideer i ønskebrønden på Biblioteket. På bagsiden af store ønskemønter kan de skrive eller tegne deres bedste ideer ned, for derefter at kaste dem i ønskebrønden. Alle ønskemønterne vil blive afleveret til projektgruppen, og danne grundlag for det videre arbejde med vandkulturhuset.

2 143

Børnekulturelt Nyhedsbrev December 2014

Børnekulturelt Nyhedsbrev December 2014

  • Jul
  • Nytår

1Juleudstilling i Børnekulturhuset
Julemåneden har I mange år budt på en hyggeligt og kreativ julestue. I år er ingen undtagelse, men med et nyt mål; at lave Børnekulturhusets juleudstilling.

De tilmeldte børnehave- og indskolingsbørn skal klippe og klistre, male og tænke kreativt, og til sidst samles alt det frembragte til en juleudstilling, som kan besøges i dagene 16.-18. december. Alle er velkomne, men ved større grupper bedes I venligst advisere Børnekulturhuset i forvejen.

Læs mere om workshops og udstilling her

Nytårskoncert for børnefamilier
Wiener Philharmonikerne spiller i Wien, Det Kongelige Kapel i København, og Ulla Abdullas Coco Bongo Band i Næstved. Der er selvfølgelig tale om nytårskoncerter!

Desværre for Wien og København er det kun i Næstved at man kan mønstre en vaskeægte by-drage på scenen; Næssi. Årets første Næssi-Søndagskoncert er traditionen tro med Næssi i front. Den hyggelige koncert giver Næstveds børnefamilier en masse af de bedste og sjoveste sange, fra Næssi og Ulla Abdullas Coco Bongo Bands snart imponerende bagkatalog af ørehængende og evigt grønne melodier.

Koncerten kan opleves både kl. 11.00 og igen kl. 14.00. Billetter koster kr. 50 pr person og kan købes via www.sj-billetten.dk eller via billetkontoret på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter.
Næssie april 2012 050 - Kopi

Børnekulturelt Nyhedsbrev marts 2014

  • Danseteater
  • Koncerter
  • Billedkunstworkshop

_________________________________________

UpperCut Danseteater // Breakdance for de små- en del af Vores Teater

To break dansere og to barnevogne – og de voksne har travlt.
De kan ikke tale endnu, eller også taler de forskelligt sprog. Men gennem rytmer, trin og mimik opstår der alligevel en dialog. Og et venskab. TWINS lader to af Uppercuts dygtige mandlige breakdansere tage et kig på helt små børns møde med venner: Hvordan det går for sig, når de voksne har så travlt med noget andet – at de ikke lige har travlt med at blande sig i børnenes leg. TWINS giver også et bud på et nysgerrigt og viljestærkt børneunivers. En verden, hvor to barnevogne kan skabes om til de mest utrolige ting, fx en formel 1 go-cart.

Forestillingen er en del af Vores Teater – daginstitutionernes teaterprogram

_________________________________________

Sigurd Barrett og Bjørnen Bjørn

-en musikalsk rundrejse for børn i alle aldre

Lørdag d. 8. marts!

Sigurd Barrett og Bjørnen Bjørn er igen aktuelle med en ny og inspirerende omgang Verden rundt med Sigurd & Bjørnen Bjørn. Showet er atter baseret på bogen og cd’en Sigurds Verdensatlas, og eftersom det jo er en stor verden, og Sigurd har skrevet disse geniale sange, er det oplagt at tage en tur mere rundt i Danmark, for at fortælle om de mange spændende lande, der findes. Showet er én stor geografitime, hvor såvel børn som voksne bliver inddraget i løjerne, og alle børn, ‘der rejser med’, får udleveret deres helt eget pas, som de kan få stemplet af Sigurd selv, ved rejsens (og showets) afslutning.

Autografskrivning efter koncert – OBS at det kan tage lang tid.

Enhedspris for børn og voksne.
Varighed: ca. 1 time + autografskrivning
Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter
Kl. 14.00 – dørene åbnes til foyer kl. 13.00

Billetter til 120 kr. – gælder både børn og voksne – sælges via www.sj-billetten.dk og fra kulturcenterets billetsalg telefon 5588 3950

Næssi VIP kort gælder ikke til dette arrangement.sigurdogbjoern_small

 

_________________________________________

Næssi- Søndagskoncert med Paul Banks og Charlotte Halberg

Foråret nærmer sig, og vi er nået til sæsonens sidste Næssi-Søndagskoncert.

´Jupiters Øje’ er en spændende rejse blandt planeter, stjerner og meteorer. Hvordan er der egentlig derude på den anden side af den blå himmel?
Sangene og musikken er komponeret af Paul Banks og Charlotte Halberg specielt til denne
fortælling, og børnene inddrages aktivt undervejs.
Ved koncerten bliver der sunget og spillet på et bredt udvalg af instrumenter. Børnene vil opleve alt fra tværfløjte, panfløjte, guitarer, banjo, autoharpe, mandolin og mandocello til kalimba og forskellige små lydeffekter

23. marts 2014, kl. 11.00, Musikstalden
Målgruppe: 3-8 år
Enhedspris for børn og voksne; 50 kr.
Dørene åbnes en halv time før koncerten.
Varighed ca. 45 minutter.

paulbanksogcharlottehalberg_presse06_14760_4321x2912px

_________________________________________

Billedkunstkursus: Forår, blomster, himmel og hav

I uge 13 besøger billedkunstner Britta Johanson endnu en gang Børnekulturhuset i Næstved, og som vanligt har interessen været overvældende.

Med opgaver, der passer til barnets alder(4-6 år) males forårsbilleder. Der arbejdes i et struktureret forløb, der sikrer det enkelte barn succes og samtidig giver mulighed for at udtrykke sig individuelt. Undervisningen har fokus på iagttagelsestegning, fantasi og bevidst farvevalg.

Allerede nu er kurset fuldt tegnet- og Børnekulturhuset arbejder på at lave en gentagelse til efteråret.

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

_________________________________________

Husk at du kan få friskpressede nyheder om børnekulturen i Næstved via facebook: www.facebook.com/NaessiBornekultur

Forår, blomster, himmel og hav

OBS: Alle pladser optaget…

Billedkunstkursus for børnehavebørn

Billedkunstner Britta Johanson, der blandt andet har stået bag kunstværket ’Bølgen’ i Rådmands-haven, præsenterer i uge 13 billedkunstkurset Forår, blomster, himmel & hav.

Med opgaver, der passer til barnets alder(4-6 år) males forårsbilleder. Der arbejdes i et strukture-ret forløb, der sikrer det enkelte barn succes og samtidig giver mulighed for at udtrykke sig indivi-duelt. Undervisningen har fokus på iagttagelsestegning, fantasi og bevidst farvevalg.

Medbring kamera til dokumentationsfotos. I får værkerne med hjem med det samme.
Materialer: Ecoline akvarel, fedtkridt, sort tusch.

Dato: 24. – 28. marts begge dage inklusiv, første hold; 9.00-9.45, andet hold; 10.00-10.45.

Tilmelding til kurset skal ske senest d. 17. marts, til Børnekulturhuset; chehl@naestved.dk eller pr. telefon 5588 3930. Husk at oplyse dag, tidspunkt, institutionsnavn, kontaktoplysninger, antal børn(maks 8) og voksne.
Det er gratis for daginstitutioner i Næstved Kommune at deltage.
Kurset afholdes i Børnekulturhuset.

Download invitation som .pdf her: Invitation til Billedkunstkursus for børnehavebørn
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Spændende Filmpilot-kursus i Børnekulturhuset

Stormen i oktober betød at vi måtte aflyse dette spændende kursus, og Børnekulturhuset er derfor glade for atter at kunne invitere til filmkursus/workshop for pædagoger der arbejder med førskolebørn i alderen 4-6 år, med efterfølgende filmforevisning for børn og pædagoger.

Mandag d. 17. februar kl. 9-12.00 med plads til 15 pædagoger, samt
Tirsdag d. 18. februar fra 9-12.00 med plads til 15 pædagoger.

Torsdag d. 20. februar er der filmforevisning i Næstved BIO hvor hver pædagog kan komme med max. 10 børn (Vi har 169 pladser i Biografsalen).
Der vises film kl. 09.15 – og kl. 10.15, som varer ca. 35 min.

Kursusbeskrivelse findes på Filmpilot – kursusbeskrivelse.

filmpilot storyboardDette er første gang vi prøver at tilrettelægge et kursus, hvor filmsproget er i centrum, og vores plan er at følge op på det, med et efterfølgende kursus der tager afsæt i brugen af iPads som middel til at kunne lave sin egen tegnefilm på Ipads sammen med børnene.

Hvis I har Ipads på jeres institutioner kan I medbringe den til dette første kursus, men det er ikke en forudsætning for at deltage.

Tilmelding skal ske til Christian Ehlers i Børnekulturhuset på mail chehl@naestved.dk eller på tlf. 5588 3930 senest tirsdag d. 10. februar.
Husk ved tilmelding at angive valg af dag, navn, institution, tlf.nr. samt antal børn til filmforevisningen og klokkeslæt.

Som altid fordeler vi efter først til mølle princippet og husk at det er gratis for Næstved Kommunes institutioner at deltage i Børnekulturhusets aktiviteter.

Vi håber at I synes godt om dette nye tiltag, der kan være med til at klæde pædagoger på i forhold til børns brug af medier, hvordan man kan lege og udvikle filmsproget med henblik på nye kulturelle udtryksformer og hvordan disse kan blive en del af de pædagogiske læreplaner.

Mange gode hilsner
Christian og Lis
Børnekulturhuset.

Kalenderjul i Børnekulturhuset

OBS!!! ALLE DAGE ER BOOKET!!!

Mandag d. 2. december – torsdag d. 19. december
Alle hverdage kl. 9.30 til 15.00

Vi vil gerne invitere til den hyggelige julestue i Børnekulturhuset.

I år har vi bygget en kæmpe julekalender med STORE OVERRASKELSER.

Derfor kan vi selvfølgelig ikke fortælle så meget om hvad der komme til at ske når I tilmelder jer et julebesøg i Børnekulturhuset, for ingen ved hvad julekalenderen gemmer på. Det eneste vi kan sige på forhånd er; at man min. skal være her i 1½ – 2 timer, samt at vi maksimalt kan have 25 børn med voksne pr gang.
Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet, og skal gøres senest dagen inden I ønsker at komme, pr. telefon: 5588 3930, eller pr. mail: lisol@naestved.dk. Husk at oplyse navn, antal voksne og børn, samt hvilket tidspunkt I ønsker at komme.

Husk at alle institutioner og dagplejere i Næstved Kommune gratis kan deltage i Børnekulturhusets aktiviteter.

De bedste julehilsner
Lis og Christian
Børnekulturhuset
kalenderjul2013

Børnekulturhuset blæser på vinden i efterårsferien!

Hvorfor stå i regn og blæst, når man i efterårsferien kan lave flotte drager indendørs i Børnekulturhuset?

Med pap, ståltråd, sten og en masse andre spændende materialer byder Børnekulturhuset indenfor til et par hyggelige efterårsferietimer i drageværkstedet. Her kan du forme, klippe, binde og gøre lige hvad du vil for at skabe dit helt eget kunstværk.

Børnekulturhuset hjælper gerne til med inspiration og støtte når der skal laves kunstneriske drager, og du kan selvfølgelig tage det med dig hjem.

Værkstedet er åbent for alle børn og børnefamilier der har lyst til at sætte kreativiteten fri, og løber af stablen i dagene fra d. 15. til og med d. 17. oktober, hver dag fra kl. 10.00 til 16.00.

På gensyn i Børnekulturhuset i Jernbanegade 12 (indgang via gården).

Børnekulturelt Nyhedsbrev Oktober 2013

  • Kulturnat 2013
  • Kamæleon Festival
  • Europas største skolekoncert-festival – Musik i Tide
  • Efterårsferie i Børnekulturhuset
  • Næssi-Søndagskoncert med HeartBeat
  • Filmpilot-kursus

En med børnekulturelle briller, hektisk måned er på vej. Børnekulturhuset glæder sig!

Kulturnat byder på skønsang og byg-selv-ugler
For tredje år i træk er der Kulturnat i Næstved. Den 4. oktober er byen klar til at gå på gaden og få én på kulturopleveren.
Blandt naturvejledere og rulleskøjteløbere findes Børnekulturhusets, til dagen, indrettede satellit-værksted. Her i værkstedet er det muligt at designe sin egen ugle, og tage den med ud i kulturnatten. Værkstedet startes op kl. 17.00 akkompagneret af Musik- og Kulturskolens sang og sammenspilsgrupper Syng Bare Løs! og Olsens Kyllinger. Vi glæder os til at se jer.

ugle

Næstved vært for familiekoncertfestival
Søndag d. 6. oktober er det af sted igen. Kamæleon Festival er Levende Musik i Skolens udstillingsvindue, og skaber derfor mulighed for at Næstveds børnefamilier kan få en ekstra søndagskoncertoplevelse lig dem vi får til Næssi-Søndagskoncerterne.
Kamæleon Festival er som navnet antyder en mulighed for at opleve hvor forskellig og anderledes musik kan være. De fem bands på programmet spænder over genrerne jazz, reggae, funk og venlig-punk, afrikansk pygmæ-sang, kinesisk opera, beat-boxing, nordisk og arabisk folkemusik, trafikstøj og meget andet god musik.
Billetter til koncerterne koster 20 kr. pr. person/koncert, og det er muligt at købe en særlig familiebillet til 50 kr. der giver adgang for 4 personer til en koncert. Køb billetterne på www.sjbilletten.dk eller på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter Billetkontor i tidsrummet 10.00-15.00(torsdag til kl. 17.00) eller på telefon: 5588 3950.
Læs mere her

kam13 header

Europas største skolekoncert-festival – Musik i Tide
9.000 heldige skolebørn fra Næstved Kommune får en anderledes musikoplevelse, når hver og en, fra den 7. – 8. oktober, skal til koncert med to helt unikke bands. Musik i Tide Festival 2013 er et storstilet arrangement – 65 busser kører børn rundt til 15 spillesteder, hvor 48 professionelle musikgrupper spiller alt fra hiphop, folkemusik og jazz til klassisk, opera og stomp.
Koncerterne er gratis for elever og skoler, fordi festivalen samtidig er et levende udstillingsvindue for skolekoncertordningen Levende Musik i Skolen. Formidlere, musikindkøbere, lærere og kulturkonsulenter fra hele landet, har meldt deres ankomst for at opleve, hvad de kan forvente af koncerter til næste sæson og for at komme på workshops. I år får festivalen også særligt besøg fra udlandet, da Næstved Kommunes venskabsbyer i Finland, Sverige, Polen, Litauen og Japan har taget imod Næstved Kommunes invitationer om at besøge byen i disse festivalrammer.

Udover de mange skolekoncerter sætter festivalen også eleverne i sving. Udvalgte elever fra Sjølundskolen, Sydbyskolen, Herlufmagle skole og Lille Næstved Skole deltager aktivt bag scenerne. De er en del af KulturCrewet, der fungerer som medarrangører, værter, konferencierer, teknikere og pr-medarbejdere. På festivalen vil man derfor kunne møde KulturCrew-elever som journalister og ved scenerne på flere af spillestederne rundt omkring i Næstved.

Efterårsferie i Børnekulturhuset
Tirsdag, onsdag og torsdag i efterårsferien(uge 42) blæser Børnekulturhuset vinden et stykke og laver indendørs-drager. Der skal tegnes, bygges og hygges så tag dine bedsteforældre eller mor og far med til jernbanegade 12 og få et par hyggelige timer.
I kan snart læse mere her på siden.

Hjerteslag starter Næssi-Søndagskoncertsæsonen
De fire vildt energiske musikere i HeartBeat starter den nye koncertsæson op for de søndagsfriske d. 27. oktober. De spiller på hvad som helst de kan finde, og med smil, hjertevarme og avancerede rytmer inviteres alle til at deltage i festen, og du kan være med. Koncerten starter kl. 11.
Som vanligt koster billetter 50 kr. pr. koncert, og er det er muligt at købe VIP-kort til 250 kr. der giver adgang til hele sæsonens fem koncerter. Børn med VIP-kort må gratis medtage en gæst. Billetter og VIP-kort kan købes på Grønnegades Kaserne, Kulturcenters billetkontor(mandag – fredag kl. 10– 15, torsdag til 17), og på tlf: 5588 3950, og via www.sjbilletten.dk.
Læs mere om Næssi-Søndagskoncerterne, og om de enkelte bands her

heartbeat_presse02_8145_5616x3744px

Filmpilotkursus – førskolebørns møde med filmen
Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 42 er der film og filmsprog på programmet når Børnekulturhuset inviterer til filmkursus/workshop for pædagoger der arbejder med førskolebørn i alderen 4-6 år, med efterfølgende filmforevisning for børn og pædagoger i BIO Næstved.
Filmpilotkurset bliver til i et samarbejder med DFI, og som vanligt er Børnekulturhusets kurser gratis for institutionerne i Næstved Kommune at deltage.
Læs mere her.

 

 

Børnekulturelt Nyhedsbrev september 2013

  • Velkommen tilbage
  • Sanseagility i Børnekulturhuset
  • Fortællekursus med Steffen Sommerstedt
  • Inspirationsdag for den Musiske Naturbase
  • Næssi-Søndagsprogrammet er på gaden
  • Bliv ’Like’ nummer 100 på Facebook

Velkommen tilbagedanseballade2013
Sommeren er officielt ovre og spændende tider for børnekulturen i Næstved er på vej. Sommerferien har budt på mange spændende oplevelser for os alle, og vi vil især sige stor tak for en meget stor oplevelse, til deltagere og forældre for igen i år at give en så stor opbakning til DanseBalladen, som blev afholdt som en del af Aktive Feriedage i starten af juli.

Sanseagility i Børnekulturhuset

Da Lisbeth Fjordside var på børnekulturfestivalens program med sin sanseagility-bane, var interessen så overvældende at et besøg mere var et must. Igen som sidst havde Børnekulturhuset absolut ingen proble

mer med at fylde holdene op, som denne gang faktisk spændte over to uger.
Sanseagility-banen er designet for de mindste børnehavebørn og i sær vuggestue- og dagplejebørn, og er skabt af helt almindelige dagligdags genbrugsobjekter. Der er blevet leget med silkeblødt månesand, danset ballet i papir-snevejr og fundet fisk i flaskerne.
For inspiration og gode tips, se: http://re-krea.dk/sanse-agility-opskrifter/

sanseagility

Fortællekursus med Steffen SommerstedtSteffen-150x150
September måned byder også på kursusvirksomhed i Børnekulturhuset. Mandag i uge 37 starter skuespilleren Steffen Sommerstedt op med kursus for de tilmeldte kursister, som de følgende tre dage genbesøger Børnekulturhuset sammen med børnene fra deres institution, og kurset rundes af med et afsluttende kursus for pædagogerne d. 25. september.

Kurset har til formål at styrke brugen af fortællinger sammen med de 3-7 årige.
Der er stadig ledige pladser på kurset, så skynd jer at ringe til Børnekulturhuset hvis det har interesse. Læs mere her: http://naessi.dk/?p=1203

Inspirationsdag for den Musiske Naturbase
Arbejdet med den Musiske Naturbase er nået et nyt punkt i sin udvikling. Arbejdsgruppen afholdt d. 31. august inspirationsdag på Rønnebæksholm hvor arbejdsgruppen og øvrige interessenter fik faglige indspark fra skovfoged Anders Walther Hansen om regler for sikkerhed på naturlegepladser samt materialevalg dertil, musiker og komponist Hans Christian Bisschop Mogensen om klang og tone i naturmaterialer, samt om kunstgenren Land Art ved billedkunstnerne Till Junkel og Sine Lewis.
Til sammen gav oplæggene nye billeder og forestillinger om hvad fremtiden vil bringe, og den kommende skitseproces vil af alle blive set frem til med spænding.
Du kan følge processen her på www.næssi.dk

Næssi-Søndagsprogrammet er på gaden
Programmet er lagt og du finder brochuren på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter, på Bibliotekerne samt i daginstitutionerne.
Programmet i år byder selvfølgelig på Nytårskoncert med Næssi og Ulla Abdullas Coco Bongo Band, men som noget nyt er der hele to koncerter at vælge i mellem samme dag.
Programmet er fuld af gode koncertmuligheder, og Musikstalden på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter vil blive besøgt af stomp- og performancegruppen HeartBeat, de festlige Cirkus Klezmer, vikingekvartetten Krauka samt multiinstrumentale Paul Banks og Charlotte Halberg.
Som vanligt koster billetter 50 pr. koncert, er det er muligt at købe et VIP-kort der giver adgang til alle fem koncerter. Børn med VIP-kort må gratis medtage en gæst.
Her kan du læse om Næssi-Søndagskoncerternehele programmet og om billetter.

Bliv ’Like’ nummer 100 på Facebook
Ikke alle ved det endnu, så derfor endnu en lille reminder; Børnekulturen i Næstved har fået en Facebook-side.
Lige i skrivende stund kan du blive ’Like’ nummer 100, så skynd dig ind på Næssi –Børnekultur i Næstved