Archive for Kamæleon

Glade toner for børnefamilierne

Næssi-Søndagskoncerterne byder på store musikalske oplevelser for de små. Sæsonens fem fantastiske koncerter introducerer børnene til musikkens forunderlige verden, ikke mindst den dragende Nytårskoncert med Næssi og Ulla Abdullas Coco Bongo Band.

Fire nye og en klassiker. Sådan kan programmet for den kommende sæson af Næssi-Søndagskoncerter nemmest beskrives. Dykker man ned i programmet afsløres det at hurtigt at nogle af Danmarks dygtigste musikere kommer til Næstved for at spille for børnene i Musikstalden, og til den traditionsrige Nytårskoncert i Ny Ridehus byder Ulla Abdullas Coco Bongo Band byens førstedrage Næssi op til dans, tant og fjas.

Koncerterne arrangeres i et samarbejde mellem Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Børnekulturhuset, og målet er at give børn i alderen 3-8 år en fantastisk og meget varieret start som koncertgænger. Her er der fokus på at finde de aller bedste band fra Levende Musik i Skolens katalog af koncerter for børnefamilier. Foruden Nytårskoncerten med Næssi byder Næssi-Søndagskoncerterne på et møde mellem jazz og klassisk med De Tre Musikterer den 30. oktober, rap og svedige rim med HipSomHap den 27. november, den 5. marts en dansemygs Odyssé med Cocossa, og Klods Hans i hopla med SaltoMortale den 2. april.

Alle koncerter spilles søndage kl. 11.00. Med undtagelse af Nytårskoncerten i Ny Ridehus spilles der i Musikstalden hvor dørene åbner en halv time før start. Billetter koster kr. 60 for voksne og kr. 40 for børn under 10 år. Billetterne sælges via www.gkkultur.dk, fra billetkontoret eller reserveres på tlf. 558 3950.

Læs mere om koncerterne og find din billet her.

Ny sæson med Næssi-Søndagskoncerter

Pak parasoller og badebolde væk, nu er det tid til hyggelige stunder inden døre. Program for Næssi-Søndagskoncerter er på gaden.         

I Næstved har man i flere år kunnet nyde fem af efteråret og vinterens søndage mednsk poster Næssi-Søndagskoncerter. I Musikstaldens hyggelige rammer på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter venter store oplevelser for store og små musikelskere. Programmet for sæson 14/15 byder på en bred vifte af musikgenrer fra f.eks. gospel til gademusik og folk, der både repræsenterer noget gammelt og noget nyt. Koncerterne viser musikkens mangfoldighed når musikerne tager publikum med på en rejse til Danmark, Ghana, Israel, Japan, USA og Næstved.

Næstved er traditionen tro repræsenteret ved nytårskoncerten af byens grønne drage; Næssi. Med sig har han Ulla Abdullas Coco Bongo Band der spiller så taget på Kulturcentrets Ny Ridehus (næsten) letter. Der er gode muligheder for en svingom da der denne dag er hele to koncerter at vælge imellem.

Programmet med præsentationen af de øvrige bands kan ses på www.naessi.dk og fordeles til daginstitutioner og sfo’er, samt til kommunens biblioteker og Grønnegades Kaserne, Kulturcenter..

Billetter til koncerterne koster 50 kr. for børn og voksne. Det er muligt at købe VIP-kort til 250 kr. der giver adgang til alle sæsonens koncerter. Børn med VIP-kort må gratis medbringe én gæst. Billetter og VIP-kort kan købes eller bestilles på Grønnegades Kaserne, Kulturcenters Billetkontor, eller på tlf. 5588 3950, i tidsrummet; mandag til fredag kl. 10-15, torsdage til kl. 17.

Læs mere om bands, spilletider, steder og billetter her.

Astro Buddha Agogo er en del af programmet, og bandet der ikke tror på at der findes voksen- eller børnemusik, kun god musik, glæder sig til at møde søndagskoncertpublikummet i Næstved.
Astro Buddha Agogo er en del af programmet, og bandet der ikke tror på at der findes voksen- eller børnemusik, kun god musik, glæder sig til at møde søndagskoncertpublikummet i Næstved.

Næssi- Søndagskoncert med Paul Banks og Charlotte Halberg

Foråret nærmer sig, og vi er nået til sæsonens sidste Næssi-Søndagskoncert.

´Jupiters Øje’ er en spændende rejse blandt planeter, stjerner og meteorer. Hvordan er der egentlig derude på den anden side af den blå himmel? Sangene og musikken er komponeret af Paul Banks og Charlotte Halberg specielt til denne fortælling, og børnene inddrages aktivt undervejs. Ved koncerten bliver der sunget og spillet på et bredt udvalg af instrumenter. Børnene vil opleve alt fra tværfløjte, panfløjte, guitarer, banjo, autoharpe, mandolin og mandocello til kalimba og forskellige små lydeffekter

23. marts 2014, kl. 11.00, Musikstalden
Målgruppe: 3-8 år
Enhedspris for børn og voksne; 50 kr.
Dørene åbnes en halv time før koncerten.
Varighed ca. 45 minutter.

paulbanksogcharlottehalberg_presse06_14760_4321x2912px

Festlig Klezmer til søndags-familiekoncert

Vær klar til at blive blæst over ende, når Cirkus Klezmer sparker dørene ind til Musikstalden i Næstved, med deres fest af en koncert.
Udgangspunktet for Næssi-Søndagskoncerten er bryllups- og festmusikken klezmer, en traditionel jødisk genre, der på en gang er vemodig og munter og altid svær at sidde stille til. Her forenes de eksotiske og orientalsk klingende melodier fra Balkan og Tyrkiet med den vesteuropæiske musiktradition, forvrænget med guitar og rock´n roll trommer.
Koncerten spilles søndag d. 24. november kl. 11.00 i Musikstalden på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter
Billetter til Næssi-søndagskoncerterne koster kr. 50 for børn og voksne.
VIP-kort: kr. 250 adgang til sæsonens fem koncerter. Børn med VIP-kort må gratis medbringe én gæst.
Billetter og VIP-kort kan købes og bestilles på Grønnegades Kaserne, Kulturcenters Billetkontor, eller på tlf: 5588 3950, man – fredag: kl. 10– 15(torsdag til kl. 17) og via www.sj-billetten.dk

cirkusklezmerNSK1314-01

Børnekulturelt Nyhedsbrev November 2013

  • Teater: Ægget / Det lille Verdensteater
  • Teater: Statsministeren / Baggårdsteatret/Quasi
  • Teater: Min Farmors Spøgelse / Saga Collective
  • Koncert: Cirkus Klezmer

November måned byder på en masse dejligt teater fra Vort Eget Teaters program, samt årets sidste Næssi-Søndagskoncert.

teaternovember13-01

Det lille Verdensteater præsenterer for de mindste: Ægget
Vort Eget Teaters program er i november måned fyldt til randen med gode teateroplevelser. Vi lægger ud med Det lille Verdensteaters forestilling for de mindste; Ægget, der fra d. 4 til og med d. 15. november vil spille i både Børnekulturhuset, i Herlufmagle Hallen, Tappernøje Forsamlingshus og på Fensmark Bibliotek.
Forestillingen handler om begyndelser, forventning og ventetid. Om frø der spirer og vokser op af jorden og om æg der knækker – og overraskelsen over indholdet. Med lune, en lille sjat magi, genkendelige hverdags situationer, dukker, musik og en skuespiller, serverer vi en finurlig, skør, og berigende forestilling

SFO-børnene skal møde Statsministeren
BaggårdTeatret og Quasi Teater indkalder 0.-1. klasserne til en musikalsk og humoristisk demokratiøvelse for landets yngste borgere I et farverigt byg-selv-minisamfund med slot, politi, bager og forstæder. Publikum, skuespillere og musikere leger sig gennem et eventyr om fællesskab og tolerance.
Forestillingen spiller for de tilmeldte sfo’er i Gl. Ridehus i dagene 12. -14. november.

En farverig og sanselig barnefantasi
Hvad er døden egentlig for noget? Hvor er farmor fløjet hen? Og hvornår kommer hun tilbage? Min Farmors Spøgelse er en visuel og sanselig fantasi om døden. Farmor er død og alle hendes ting pakket ned i kasser for hun har flyttet hele sin stue med sig op til Dødsplaneten hvor hun bor nu. Den ligger langt ude i verdensrummet, og vi rejser med pigen og hendes farmors spøgelse derop. En poetisk danseforestilling fuld af mystisk og magi og minder. Forestillingen omhandler på én gang det svære ved at miste én, man holder af, og er samtidig en hyldest til de mange alsidige opfattelser af, hvad der sker efter døden – sammenblandet en farverig sanselig barnefantasi.

Månedens sidste teateroplevelse fra Vort Eget Teater spiller for d. 4.-6. årige i både Børnekulturhuset, i Herlufmagle Hallen, Tappernøje Forsamlingshus og på Fensmark Bibliotek i dagene d. 18. – d. 22 november.

Årets sidste Næss-Søndagskoncert bliver en fest
Vær klar til at blive blæst over ende, når Cirkus Klezmer sparker dørene ind med en fest af en koncert d. 24. november i Musikstalden på Grønnegades kaserne, Kulturcenter.
Festmusikken klezmer er en traditionel jødisk genre, der på en gang er vemodig og munter og svær at sidde stille til. Her forenes de eksotiske og orientalsk klingende melodier fra Balkan og Tyrkiet med den vesteuropæiske musiktradition.

Billetter til Næssi-søndagskoncerterne koster kr. 50 for børn og voksne.
VIP-kort: kr. 250 adgang til sæsonens fem koncerter. Børn med VIP-kort må gratis medbringe én gæst.
Billetter og VIP-kort kan købes og bestilles på Grønnegades Kaserne, Kulturcenters Billetkontor, eller på tlf: 5588 3950, man – fredag: kl. 10– 15(torsdag til kl. 17) og via www.sj-billetten.dk

web-cirkus-klezmer

 

 

Trafikstøj, venlig-punk og kinesisk opera til familiekoncertfestival

kam13 header
En sjælden musikalsk chance byder sig når Kamæleon Festival 2013 afholdes d. 6. oktober på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter
Som optakt til Musik i Tide Festival 2013 afholder Grønnegades Kaserne, Kulturcenter og Børnekulturkonsulenten i samarbejde med Levende Musik i Skolen en ganske særlig familiekoncertfestival med navnet Kamæleon Festival. Koncerterne er i ’familie’ med Næstveds egen og ganske velkendte Næssi-Søndagskoncerter, der i snart mange år har kunnet trække rigtig mange børn og voksne til spændende søndagskoncerter fem gange om året.

En foranderlig festival og udstillingsvindue
Kamæleon Festival er som navnet antyder en mulighed for at opleve hvor forskellig og anderledes musik kan være. De fem bands på programmet spænder over genrerne jazz, reggae, funk og venlig-punk, afrikansk pygmæ-sang, kinesisk opera, beat-boxing, nordisk og arabisk folkemusik, trafikstøj og meget andet god musik.

Udover børnefamilierne i Næstved vil Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter blive gæstet af formidlere og indkøbere fra hele landet, der tager til Kamæleon Festivalen for at snuse til årets muligheder. Kamæleon Festivalen fungerer som udstillingsvindue for Levende Musik i Skolens store katalog af familiekoncerter, og flere af formidlerne og indkøberne bliver, for desuden at deltage i Levende Musik i Skolens store skolekoncertfestival; Musik i Tide, der fortsætter mandag og tirsdag d. 7.-8. oktober.

Billetter til koncerterne koster 20 kr. pr. person/koncert, og det er muligt at købe en særlig familiebillet til 50 kr. der giver adgang for 4 personer til en koncert. Køb billetterne på www.sjbilletten.dk eller på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter Billetkontor i tidsrummet 10.00-15.00(torsdag til kl. 17.00) eller på telefon: 5588 3950.

Læs mere her