Archive for Musikstalden

Glade toner for børnefamilierne

Næssi-Søndagskoncerterne byder på store musikalske oplevelser for de små. Sæsonens fem fantastiske koncerter introducerer børnene til musikkens forunderlige verden, ikke mindst den dragende Nytårskoncert med Næssi og Ulla Abdullas Coco Bongo Band.

Fire nye og en klassiker. Sådan kan programmet for den kommende sæson af Næssi-Søndagskoncerter nemmest beskrives. Dykker man ned i programmet afsløres det at hurtigt at nogle af Danmarks dygtigste musikere kommer til Næstved for at spille for børnene i Musikstalden, og til den traditionsrige Nytårskoncert i Ny Ridehus byder Ulla Abdullas Coco Bongo Band byens førstedrage Næssi op til dans, tant og fjas.

Koncerterne arrangeres i et samarbejde mellem Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Børnekulturhuset, og målet er at give børn i alderen 3-8 år en fantastisk og meget varieret start som koncertgænger. Her er der fokus på at finde de aller bedste band fra Levende Musik i Skolens katalog af koncerter for børnefamilier. Foruden Nytårskoncerten med Næssi byder Næssi-Søndagskoncerterne på et møde mellem jazz og klassisk med De Tre Musikterer den 30. oktober, rap og svedige rim med HipSomHap den 27. november, den 5. marts en dansemygs Odyssé med Cocossa, og Klods Hans i hopla med SaltoMortale den 2. april.

Alle koncerter spilles søndage kl. 11.00. Med undtagelse af Nytårskoncerten i Ny Ridehus spilles der i Musikstalden hvor dørene åbner en halv time før start. Billetter koster kr. 60 for voksne og kr. 40 for børn under 10 år. Billetterne sælges via www.gkkultur.dk, fra billetkontoret eller reserveres på tlf. 558 3950.

Læs mere om koncerterne og find din billet her.

Næssis første anbefaling: Rock som vor mor lavede den

Sæsonens allerførste Næssi-Søndagskoncert byder på det glade band Ørehængerne.

I familiekoncertprogrammet Næssi Søndagskoncerter, præsenteres børn og voksne for gode og hyggelige musikoplevelser henover efteråret og vinteren ’15-’16. Første koncert i rækken er den 25. oktober i Musikstalden hvor det sprudlende orkester Ørehængerne spiller helt nye sange med udgangspunkt i børnenes eget liv. På en sjov, umiddelbar og til tider alvorlig måde berører koncerten nogle af de emner, som er en del af moderne børns hverdag.

Med stilsikker musikalitet præsenterer Ørehængerne publikum for genrer og instrumenter, som de sjældent møder i deres hverdag. Der vil være jazz, reggae, latin, country og folkemusik, men selvfølgelig også rock, som vor mor lavede den. Koncerten holdes legende og sjov med små historier, instrumenter og sange. En musikalsk oplevelse, der møder børnene lige der, hvor de er.

Næssi Søndagskoncertprogrammet består i alt af fem koncerter. Den tredje i rækken er den altid fantastiske og traditionsrige Næssi Nytårskoncert, hvor Næssi samen med Ulla Abdullas Coco Bongo Band giver den gas i Ny Ridehus. De fire øvrige koncerter spiller i Musikstalden, alle kl. 11.00, og er forrygende musikalske oplevelser som Næssi vil anbefale til enhver musikelsker.

VIP-kort giver stor rabat
Ved køb af et VIP-kort kan ét barn, udover at komme ind til koncerterne uden billet, invitere én ven, forældre eller en bedsteforældre med. Kortet gælder for en hel sæson og koster 250 kr.

Løssalgsbilletter og VIP-kort kan købes på www.billetten.dk eller via billetkontoret på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter.

Link til Facebook-event

ørehængerne-01

Fra Kina til Næstveds børnefamilier

Danske folkmusikere hjemvendt fra Kina-turné

Næstveds egen koncertprogram for børnefamilier, Næssi-Søndagskoncerter, slår søndag d. 23. november kl. 11, dørene op til endnu en hyggelig søndagskoncert i Musikstalden på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter.

Phønix slår tonen an på basklarinet, seljefløjte, harmonika og percussion og spiller skatte fra den danske musikkultur. Bandet er en sand sværvægter på både den danske og internationale folkscene. De har spillet i hele verden, og senest er de hjemvendt fra turne i Kina, hvor de blandt andet spillede ved åbningen af Det Danske Kulturinstitut i Beijing. Bandet forsøger at bringe nyt liv til den danske musiktradition med deres helt unikke lydunivers, hvor nordiske sangtraditioner er i fokus. Deres originalitet høres tydeligt på deres plader, og har vundet dem flere Danish Music Awards.

Næssi-Søndagskoncerterne bliver til i samarbejde mellem Grønnegades Kaserne, Kulturcenter, Børnekulturhuset og præsenterer musik for børnefamilier fra Levende Musik i Skolens Kamæleonskoncert-program.

Billet koster 50,- pr. person, og det er stadig muligt at købe de særlige VIP-billetter der giver adgang til sæsonens øvrige koncerter. Med et VIP-kort er det muligt at tage en gæst med gratis.

Læs mere om Næssi-Søndagskoncert her, og køb billet via www.sj-billetten.dk

!

DuK

Ny sæson med Næssi-Søndagskoncerter

Pak parasoller og badebolde væk, nu er det tid til hyggelige stunder inden døre. Program for Næssi-Søndagskoncerter er på gaden.         

I Næstved har man i flere år kunnet nyde fem af efteråret og vinterens søndage mednsk poster Næssi-Søndagskoncerter. I Musikstaldens hyggelige rammer på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter venter store oplevelser for store og små musikelskere. Programmet for sæson 14/15 byder på en bred vifte af musikgenrer fra f.eks. gospel til gademusik og folk, der både repræsenterer noget gammelt og noget nyt. Koncerterne viser musikkens mangfoldighed når musikerne tager publikum med på en rejse til Danmark, Ghana, Israel, Japan, USA og Næstved.

Næstved er traditionen tro repræsenteret ved nytårskoncerten af byens grønne drage; Næssi. Med sig har han Ulla Abdullas Coco Bongo Band der spiller så taget på Kulturcentrets Ny Ridehus (næsten) letter. Der er gode muligheder for en svingom da der denne dag er hele to koncerter at vælge imellem.

Programmet med præsentationen af de øvrige bands kan ses på www.naessi.dk og fordeles til daginstitutioner og sfo’er, samt til kommunens biblioteker og Grønnegades Kaserne, Kulturcenter..

Billetter til koncerterne koster 50 kr. for børn og voksne. Det er muligt at købe VIP-kort til 250 kr. der giver adgang til alle sæsonens koncerter. Børn med VIP-kort må gratis medbringe én gæst. Billetter og VIP-kort kan købes eller bestilles på Grønnegades Kaserne, Kulturcenters Billetkontor, eller på tlf. 5588 3950, i tidsrummet; mandag til fredag kl. 10-15, torsdage til kl. 17.

Læs mere om bands, spilletider, steder og billetter her.

Astro Buddha Agogo er en del af programmet, og bandet der ikke tror på at der findes voksen- eller børnemusik, kun god musik, glæder sig til at møde søndagskoncertpublikummet i Næstved.
Astro Buddha Agogo er en del af programmet, og bandet der ikke tror på at der findes voksen- eller børnemusik, kun god musik, glæder sig til at møde søndagskoncertpublikummet i Næstved.

Festlig Klezmer til søndags-familiekoncert

Vær klar til at blive blæst over ende, når Cirkus Klezmer sparker dørene ind til Musikstalden i Næstved, med deres fest af en koncert.
Udgangspunktet for Næssi-Søndagskoncerten er bryllups- og festmusikken klezmer, en traditionel jødisk genre, der på en gang er vemodig og munter og altid svær at sidde stille til. Her forenes de eksotiske og orientalsk klingende melodier fra Balkan og Tyrkiet med den vesteuropæiske musiktradition, forvrænget med guitar og rock´n roll trommer.
Koncerten spilles søndag d. 24. november kl. 11.00 i Musikstalden på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter
Billetter til Næssi-søndagskoncerterne koster kr. 50 for børn og voksne.
VIP-kort: kr. 250 adgang til sæsonens fem koncerter. Børn med VIP-kort må gratis medbringe én gæst.
Billetter og VIP-kort kan købes og bestilles på Grønnegades Kaserne, Kulturcenters Billetkontor, eller på tlf: 5588 3950, man – fredag: kl. 10– 15(torsdag til kl. 17) og via www.sj-billetten.dk

cirkusklezmerNSK1314-01