Archive for Nyheder

Ny børnekulturkonsulent i Næstved Kommune

Kære alle

Jeg er pr. 1/1 2017 blevet ansat som børnekulturkonsulent i Næstved Kommune og vil bruge et par linjer på at præsentere mig selv.

Jeg er uddannet lærer fra Haslev Seminarium med linjefag i dansk, musik, billedkunst og engelsk. Derudover har jeg en masteruddannelse i børnekultur, æstetiske lærerprocesser og medier fra Syddansk Universitet i Kolding. Udover mangeårig erfaring med undervisning af børn fra 3. -6. klasse i folkeskolen har jeg parallelt hermed arbejdet som pædagogisk konsulent for Copenhagen Phil. Her har jeg de seneste 10 år udviklet undervisningsmaterialer til projektet Musik på tværs, som fokuserer på formidling af klassisk musik til børn fra 0. -6. klasse. Jeg er bosat i Dragør men har rødder tilbage i Næstved fra studietiden og som elev på Næstved Musikskole.

Mine visioner for børnekulturen i Næstved er først at fremmest at bygge videre på det fundament, der allerede er lagt for børns møde med kunst og kultur. Det bliver mit arbejde at fortsætte de gode traditioner som f.eks. børnekulturfestivalen men også at tænke nyt. Samtidig bliver det min opgave at kvalitetssikre de kreative tilbud i børnekulturhuset, samarbejde med kunstnere og sørge for kompetenceudvikling af pædagoger. Jeg ser utrolig meget frem til mine arbejdsopgaver og ikke mindst til at møde dem det hele handler om – nemlig børnene.

Glade hilsner

Katrine Gjesing

IMG_1370

 

 

Nyhedsbrev fra Børnekulturen i Næstved

Så er vi klar til at starte op igen efter en god lang sommer med nye aktiviteter, events og teater, som jeg håber at I alle vil tage godt imod.

September: Teatersæsonen starter op d. 12. september og alle  tilmeldte har modtaget program for tid og sted. Vi synes det er nogle spændende forestillinger der vises i løbet af året. I skal huske at bemærke at der er nye spillesteder for nogle af forestillingerne. Har I spørgsmål eller er i tvivl skal I kontakte Christian Ehlers chehl@naestved.dk ,der er ny tovholder på teaterdelen.

Skolekoncerterne starter op d. 2. september og det er en fornøjelse at kunne fortælle at alle folkeskoler nu er med i ordningen.

Små synger sammen torsdag d. 8. september finder i år sted på Musikskolen kl. 10 og kl. 11

Der er allerede fuldt booket til kl. 10 men stadig ledige pladser til kl. 11. Tilmelding mail: lisol@naestved.dk

Oktober: Børnekulturhuset er igen med til årets Kulturnat og vi håber at se mange børn og voksne i Børnekulturhuset, hvor man får mulighed for at lave troldemasker sammen med Danmarks dygtigste maskekunstner Susan Albertsen.

Troldefestival i efterårsferien: Troldeskoven i Foyeren i Ny Ridehus (Vi er flyttet fra Gl. Ridehus)

Børnekulturhuset byder børn og voksne indenfor i Ny Ridehus, Foyeren, hvor kunstnerne Sine Lewis og Till Junkel har skabt nogle spændende rammer for at skabe en magisk trylleskov. Her får alle muligheden for at bringe deres fantasi og kreativitet i spil. Der arbejdes i forskellige materialer og i stor størrelse, så man får en trylleskov man kan gå på opdagelse i. Vi glæder os til at se rigtig mange børn og voksne i Ny Ridehus, som holder åbent onsdag d. 19. og torsdag d. 20. samt fredag d. 21. oktober kl. 10 til 15. Det er gratis for alle at deltage.

Næssi Søndagskoncerter starter op d. 30. oktober hvor De tre musikterer spiller sæsonen i gang og der er som altid 4 koncerter henover året samt en Nytårskoncert med Næssi og Ulla Abdullas Coco Bongo band. Billetter købes på Grønnegades Kaserne, Kulturcenters billetsalg eller igennem www.sj-billetten.dk

Børnekulturkonsulent Lis Olsen fratræder sin stilling d. 31. 10 for at gå på pension. Der afholdes en afskedsreception d. 28.10. på Kulturcenteret, hvor jeg håber at se mange af jer. Det er selvfølgelig vemodigt at forlade et af verdens bedste job, men jeg glæder mig også til at få mere tid til både familie og egne projekter.

Det har været dejligt at arbejde sammen med jer for at give børnene de bedste oplevelser, kreative udfordringer og skabende processer. Tak for jeres opbakning igennem alle årerne.

November: Udover teater er der ikke planlagt nogen aktiviteter, da vi forventer at den nye børnekulturkonsulent har brug for tid til at komme i gang med jobbet.

December: Juleworkshop i Børnekulturhuset fra torsdag d. 1.december og frem til fredag d. 16. december. Vi arbejder pt. på at det bliver en workshop med Bibi Jørgensen. Temaet vil blive meldt ud sammen med invitationen. Målgruppen bliver børn fra 4 år, samt elever i 0. og 1.klassetrin.

Vigtige datoer i 2017

Børnekulturfestival i uge 20 fra mandag d. 15. maj til og med fredag d. 19.maj 2017
Maskeworkshop i uge 5 og uge 6 med maskekunstner Susan Albertsen i Børnekulturhuset
Næssi Børnehavekoncerter tirsdag og onsdag d. 14. og 15. marts i Ny Ridehus
Næstved maskefestival 15. 16. og 17. september
Kulturnat fredag d. 6. oktober
Troldefestival i uge 42
(Ret til ændringer forbeholdes)

Tusind TAK for denne gang.

Mange gode hilsner
Lis Olsen

Vort Eget Teater er klar med ny sæson

Programmet for VORT EGET TEATER 2016-17 er offentliggjort. Teaterprogrammet rummer store oplevelser for børn i Næstveds dagpleje, daginstitutioner og indskoling.
Deadline for tilmelding den 30. maj.

Læs mere om teaterforestillingerne i programmet her

c2

Juleworkshoppen hygger og bygger pindenisser

Juleworkshoppen i Børnekulturhusets splinter nye lokaler på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter er i fuld gang, og vores læsere her på siden skal ikke snydes for at se de flotte resultater.

Efterårsbilleder med Britta Johanson

OBS! ALLE HOLD ER OPTAGET.

Om vi vil eller ej, så nærmer efteråret sig med hastige skridt og Børnekulturhuset tilbyder Næstveds daginstitutioner et billedkunstkursus i årstidens farver.

fugl spiretoppen 2 (1)Billedkunstner Britta Johanson der blandt andet har stået bag kunstværket ’Bølgen’ i Rådmands-haven, præsenterer i uge 37 billedkunstkurset Efterårsbilleder.

Med opgaver, der passer til barnets alder(4-6 år) males efterårsbilleder. Der arbejdes i et struktureret forløb, der sikrer det enkelte barn succes og samtidig giver mulighed for at udtrykke sig indi-viduelt. Undervisningen har fokus på iagttagelsestegning, fantasi og bevidst farvevalg.

Medbring kamera til dokumentationsfotos. I får værkerne med hjem med det samme.

Materialer: Ecoline akvarel, fedtkridt, sort tusch.

Tilmelding til kurset skal ske senest d. 2. september, til Børnekulturhuset; chehl@naestved.dk eller pr. telefon 5588 3930. Husk at oplyse tidspunkt, institutionsnavn, kontaktoplysninger, antal børn(op til otte) og voksne.

Det er gratis for daginstitutioner i Næstved Kommune at deltage.

Kurset afholdes i Børnekulturhuset, jernbanegade 12(i gården), 4700 Næstved.

  • Mandag d. 8. september
  • Tirsdag d. 9. september
  • Onsdag d. 10. september
  • Torsdag d. 11. september
  • Fredag d. 12. september

Alle dage i tidsrummene 9-9.45 og igen 10-10.45

Invitation til Billedkunstkursus for børnehavebørn

Stor dag for musikken i naturen

Endelig oprandt dagen for indvielsen af Musisk Naturbase på Rønnebæksholm.

Søndag d. 25. maj skete det som så mange har ventet på i så lang tid. Næstved Kommunes nyeste naturbase blev indviet, og danner herfra grundlag for store musiske oplevelser i naturen omkring Rønnebæksholm.

Den musiske naturbase består af fem kunstværker der alle giver lyd fra sig når man bruger dem. Med grene, hænder, sko eller tommeltotter kan du slå tonen an i din egen rytme.

Indvielsen bød på taler ved projektleder og børnekulturkonsulent Lis Olsen, Frans Bak fra Nordea-fonden der har støttet projektet, dejligt vejr, en masse musik og lidt til ganen til alle de mange interesserede fremmødte. Borgmester i Næstved Kommune Carsten Rasmussen klippede snoren til basens fortællehytte og kunstværker, og sendte den på vejen med et par strofer af Grundtvig.

Det musikalske program bød først på @vantGarden der satte gang i festen, derefter optrådte Næstved Musik- og Kulturskoles “Fensmark Tæskehold”(der trods navnet er en ganske fredelig slagtøjsgruppe), Bent Kværndrup optrådte med et børnekor samlet fra Rønnebæk Skole, og til sidst optrådte den vanvittigt dygtige percussionist Thomas Sandberg. Thomas Sandberg sampler rytmer sammen fra lyden af det han har for hånden.

Thomas Sandberg havde knap slået den sidste tone an, før end publikum ikke længere kunne holde sig fra selv at prøve kræfter med den musiske naturbases lydkunstværker.

Lyden lød over birketoppene, og vil også gøre det når du kommer og lader dig forundre af de lyde naturen giver os.

 

Musikalske vikinger på togt til Næstved

Børn og deres voksne kan til Næssi-Søndagskoncerten d. 23. februar kl. 11.00, opleve fortidens lyd blive rekonstrueret og revitaliseret når vikingerne i bandet Krauka kommer forbi Musikstalden på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter.

Mjød, plyndringstogter og nordiske guder er nøgleord, når talen falder på vikingetiden. Men hvordan lød det egentlig, når vikingerne festede? Mange kan gætte, men kun få kan rent faktisk spille på de samme instrumenter som dengang. Vikingekvartetten Krauka lader fortid og nutid tørne sammen når de med deres hjemmebyggede lyrer, håndtrommer, skalmejer, en fem-strenget bas og islandske kvad inviterer børn og forældre på en unik, musikalsk tidsrejse 1000 år tilbage i tiden.

Krauka har lavet deres instrumenter som rekonstruktioner ud fra arkæologiske fund, og det at spille musik på ’gamle’ instrumenter er en udfordring da f.eks. lyren kun er 7-tonet, modsat moderne 12-toners musik. Krauka har fundet inspiration i disse oldtidsinstrumenter, men da ingen ved hvordan vikingemusik virkelig har lydt, komponerer de deres egne numre som de mener at vikingemusik skal lyde i dag.

KraukaNSK1314-01

Denne særlige musik er eftertragtet over det ganske land og på tværs af grænser. Krauka har spillet til ase-bryllupper, vintersolhvervsfester og vikingemarkeder i Danmark, Island, Grønland og USA, og nu også i Næstved. Koncerten er den fjerde af fem i Næssi-Søndagskoncertprogrammet; Næstveds koncerter for børn i alderen 3-8 år. De velbesøgte koncerter afholdes i Musikstalden og arrangeres af Levende Musik i Skolens Kamæleonskoncerter, Grønnegades Kaserne, Kulturcenter og børnekulturkonsulenten i Næstved Kommune.

23. februar kl. 11.00
Målgruppe: 3-8 år
Enhedspris for børn og voksne; 50 kr.
Dørene åbnes en halv time før koncerten.
Varighed ca. 45 minutter.

Danseworkshop for børn og voksne i Børnekulturhuset

I samarbejde med Dansehallerne og Dans for Børns tilbyder Børnekulturhuset en workshop med Dansen som tema. Workshoppen indeholder en danseforestilling samt et laboratorium, hvor børn og voksne selv for mulighed for at gå på opdagelse i dansen.

DFB-billedfriseForløbet starter op med en danseworkshop for de pædagoger, der deltager sammen med børnene. Denne workshop indeholder en formidlingsdel for pædagogerne og den er vigtig at deltage i både for at få det fulde udbytte af workshoppen sammen med børnene, men også for at give jer redskaber og inspiration til at arbejde videre med dans og bevægelse i jeres institution. Pædagogworkshoppen giver jer en enestående mulighed for at tænke dansen ind i det pædagogiske arbejde.

Forløbet er for max. 20 børn per institution i alderen 4- 6 år (de ældste børnehavebørn) og min. 2 pædagoger. Workshop og danseforestilling varer 90 min. og der vil være 2 hold per dag.

Programmet:
Tirsdag d. 14. januar kl. 13.00 – 16.00 Pædagog workshop i Børnekulturhuset.

Dans med børn på følgende dage i Børnekulturhuset:
Onsdag d. 15. januar:  9.30 – 11.00 og 12.30 – 14.00
Tirsdag. 4. februar: 9.30 – 11.00 og 12.30 – 14.00
Onsdag 5. februar: 9.30 – 11.00 og 12.30 – 14.00
Torsdag 6. februar: 9.30 – 11.00 og 12.30 – 14.00
Fredag 7. februar: 09.30 – 11.00 og 12.30 – 14.00

Praktiske oplysninger og tilmelding:
Tilmelding til Lis i Børnekulturhuset på mail: lisol@naestved.dk eller ring på tlf. 55 88 39 30 senest onsdag d. 8. januar. Tilmelding sker efter først til mølle princippet og det er gratis at deltage i Børnekulturhusets aktiviteter.

Oplys institutionens navn, kontaktpersoner der skal deltage i workshoppen for pædagoger, samt ønske om dag og tid.

Der er mulighed for at spise medbragt frokost i Børnekulturhuset.

Husk at børnene skal have tøj på de kan bevæge sig i.

 

 

Børnekulturelt Nyhedsbrev December 2013

Hilsen fra Kalenderjulen i Børnekulturhuset
Tilbageblik 2013
________________________________________________________

Stor interesse for kalenderjulen!foto
Kalenderjulen i Børnekulturhuset ser frem til en fuldt booket måned. Følg med på Facebook for at se hvad kalenderen gemmer på for de tilmeldte børn.
________________________________________________________

Tilbageblik på et fantastisk år for børnekulturen i Næstved.
Oplevelserne har været mange i gennem årets løb, og børnene i Næstved kan se tilbage på et år fuld af gode workshops som ’Fastelavns ideer’, været til åbne værkshops i Børnekulturhuset og lavet kuglebaner og drager i vinter- og efterårsferie, Børnehavekoncerterne med Ulla Abdullas Coco Bongo Band og Næssi, hyggelige familiekoncerter med spændende musik til Næssi-Søndagskoncerter, en totalt udsolgt koncert med Hr. Skæg, en masse teater fra daginstitutionernes eget teaterprogram, en uge i Danseballadens tegn, en fredag under navnet ’Mærk Næstved Danser’, Sanse Agility med Lisbet Fjordside, en forrygende Børnekulturfestivalsuge, lavet papkasseugler til Kulturnatten, og sidst men ikke mindst været værter for og gået til koncerter under Musik i Tide Festivalen som Næstved afholdte i oktober…
Puha, en masse er sket, og en masse vil ske i det kommende år. Glæd jer.

2013-01
________________________________________________________

Få sidste nyt på Facebook

 

Husk at det er muligt at få sidste nyt om børnekulturen i Næstved, direkte på din facebook-nyhedsoversigt. Du også også se billeder eller give en anbefaling til en god oplevelse du synes andre også bør unde sig.

Find Næssi – Børnekultur i Næstved på Facebook

naessigronfacebook