Sæt dit præg på kulturpolitiken

Posted by: on 30. maj 2016

I forbindelse med udviklingen af en ny kulturpolitik i Næstved Kommune, inviteres alle interesserede til

Dialogmøde den 6. juni 2016, kl. 18.00.

Er du engageret i kunst og kultur? Så er der brug for dine erfaringer og ideer – både som borger og kulturaktør. Her kan du give dine politikere inspirationen der skal udmunde i en ny kulturpolitik.

Program:
18.00 Velkomst ved Linda Frederiksen (formand for Kulturudvalget)

18.05 Introduktion til workshops med Kulturudvalgets medlemmer

18.10 Workshop i dialog (med kaffe og kage)

  • De gode kulturoplevelser i Næstved Kommune?
  • Har alle glæde af kulturen, kan flere deltage?
  • Udnytter vi mulighederne for samarbejde optimalt?
  • Hvad kan vi blive bedre til?

19.25 Information om den videre proces med at udvikle en ny kulturpolitik.

19.30 Tak for i dag.

Tilmelding på www.naestved.dk/nykultur
Mødet foregår i Aktivitets- og medborgerhuset ”Kroen” i Glumsø.

MærkKulturen

 

Vort Eget Teater er klar med ny sæson

Posted by: on 11. maj 2016

Programmet for VORT EGET TEATER 2016-17 er offentliggjort. Teaterprogrammet rummer store oplevelser for børn i Næstveds dagpleje, daginstitutioner og indskoling.
Deadline for tilmelding den 30. maj.

Læs mere om teaterforestillingerne i programmet her

c2

Børnene leger med kulturen i Næstved

Posted by: on 18. april 2016

Programmet for Næstveds helt unikke Børnekulturfestival er klar og byder i år på en uge med temaet ”Leg med kulturen”. Næstveds børnefamilier, daginstitutioner og skoler kan de næste uger tilmelde sig de mange sjove kulturaktiviteter.

Det hele skydes i gang ved åbningsfest på Grønnegades Kaserne Kulturcenters Lave Ridebane mandag den 23. maj. Her vil Borgmester Carsten Rasmussen igangsætte ugens festligheder og præsentere børnenes yndlingsven Næssi, der sammen med Ulla Abdullas Coco Bongo Band vil synge årets nye sang – samt deres mange klassikere. Endnu en ny sang præsenteres når Rytmikmusikkoret med Bent Kværndrup og Linda S. Bayer uropfører deres sang ”Leg med kultur”.

Programmet for årets festival er spækket med aktiviteter for alle aldre, og aktørerne er bredt repræsenteret fra Rønnebæksholm, Næstved Museum og Næstved Bibliotek. Dansk Rakkerpak er også at finde i programmet, og det ikke uden grund fortæller Børnekulturkonsulent Lis Olsen. ”Vi tager forskud på glæderne ved at få et gadeteater som egnsteater, og er glade for at Dansk Rakkerpak er repræsenteret til Børnekulturfestivalen med deres super sjove forestilling Rickshaw” og fortsætter ”selvom der står 2017 på egnsteateraftalen er de vilde for at kunne komme til Næstved og møde børnene”.

Genbrug og Tordenskjold
De mange sjove workshops byder på helt nye og anderledes oplevelser for børnene. I Børnekulturhuset er kunstner Bibi Jørgensen klar til at lave spændende kunstværker af gammelt og ødelagt legetøj. Konceptet hedder Upcycling og ved at kombinere flere forskellige elementer er børnene med til at skabe nye former og funktioner når dukke Lise har tabt et ben eller sablen har lidt et knæk.

I Helligåndshuset har Næstved Museum forberedt en vandring, der til trods for at det foregår i 1700-tallets Danmark, er gribende og spændende. Under temaet ”Helte i krig og til søs” er tre fortællere iført tidstypiske dragter parate til at fortælle om Peter ”Tordenskjold” Wessel, der huserede i Næstved i gamle dage.

Mandag til fredag den 23.-27. maj vil Børnekulturfestivalen være synlig i hele Næstved by. Overalt vil børn være på vej til og fra aktiviteter som Street Art, Idrætsdage, teater, koncerter, Action maleri og meget, meget andet.

Festivalen arrangeres i et samarbejde mellem Børnekulturhuset, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Næstved Bibliotek, Næstved Museum, Center for dagtilbud, Næstved Musik- og Kulturskole. Og med bidrag Rønnebæksholm, Rønnebæk Skole og Levende Musik i Skolen er de med til at skabe Danmarks bedste Børnekulturfestival.

Så har du børn eller kender du nogle børn som har mod på at lege med kulturen i årets Børnekulturfestival, så kan du læse mere om det hele i programmet her hvor du også finder tilmeldingen. Der er deadline for tilmelding den 9. maj, hvorefter billetterne bliver fordelt mellem de mange institutioner, skoler og familier.

vignet online 405x250

Vild med dans for og med børn i Børnekulturhuset

Posted by: on 22. marts 2016

April 2016

Børnekulturhuset har indgået et spændende samarbejde med Dansehallerne i København, hvor vi tilbyder børn og voksne i daginstitutionerne og i indskolingen fra 0- 2. klasse i Næstved Kommune til at deltage i en spændende danseworkshop hvor børn og voksne får en danseforestilling, samt mulighed for selv at gå på opdagelse i laboratoriet med professionelle dansere.

Forløbet starter op med en danseworkshop for de pædagoger / lærere, der deltager sammen med børnene. Denne workshop indeholder en formidlingsdel for de voksne og den er vigtig at deltage i for at få det fulde udbytte af ordningen. Denne workshop gennemføres kun såfremt der er min. 12 deltagende pædagoger / lærere.

Forløbet er for max. 20 børn i alderen 4- 6 år samt 50 børn 0.-2. klassetrin og min. 2 pædagoger/lærere. Det er vigtigt at I respekterer børnenes alder. Workshop og danseforestilling varer 90 min og der vil være 2 hold per dag kl. 09.00 og igen kl. 12.00

Programmet:
Mandag d.11. april kl. 13. 00 til 16.00 Pædagog/lærer workshop i Børnekulturhuset Jernbanegade 12 ( indgang via skolegården )
Dans med børn i uge 17 fra mandag d. 25. april til og med fredag d. 29. april på følgende dage og tider i Børnekulturhuset

Mandag d. 25. april kl. 09.00 Tirsdag d.26. april kl. 09.00 Onsdag d.27.april  kl. 09.00 Torsdag d. 28. april. kl.09.00 Fredag d. 29. april  kl. 09.00
Mandag d. 25.aprilkl. 12.00 Tirsdag d.26.aprilkl. 12. 00 Onsdag d.27.april. kl.12.00 Torsdag d. 28. april kl. 12. 00 Fredag d. 29. april kl. 12.00

Om forestillingen:
FORESTILLINGEN ”MIN FARMORS SPØGELSE” (UDDRAG) CA. 15. MIN.
Hvad er døden egentlig for noget? Hvor er farmor fløjet hen? Og hvornår kommer hun tilbage?
Min Farmors Spøgelse er en visuel og sanselig fantasi om døden. Vi rejser med en pige og hendes farmors spøgelse ud i et finurligt verdensrum, hvor Dødsplaneten ligger som en mystisk og farvestrålende stjerne. Forestillingen, der ledsages af levende musik, omhandler på én gang det svære ved at miste én, man holder af, og er samtidig en hyldest til de mange alsidige opfattelser af, hvad der sker efter døden. Hold på frakke og farmors fingervanter, når en eventyrlig rejse ud i verdensrummet tager sin begyndelse!

LABORATORIET CA. 75 MINUTTER
Hvordan danser man en drøm? Hvordan kan et minde vi husker, blive til dans? Hvis man står på tæer længe nok kan man så røre universet? Og kan man mon flyve hvis man bare hopper højt nok?
I laboratoriet arbejder vi med at lade bevægelser og dans vokse ud af fantasi og billeder. Vi arbejder med hvordan forskellig musik får os til at bevæge os på forskellige måder, hvordan rytme snakker til kroppen og hvordan man kan fortælle hvordan man har det gennem dans.

Dansere: Ingrid Tranum og Anette Asp Christensen
Musiker: Alexandra Carlgren
Koreografer:Ingrid Tranum og Anette Asp Christensen
Varighed: 90 min. (forestilling og laboratorie)
Målgruppe:Børnehave: 4-6 år samt 0.-2. klasse
Deltagerantal:Børnehave: max 20 børn. 0.-2. klasse: max 50 elever
Påklædning:Eleverne møder omklædte i idræts- eller træningstøj.
Desuden:De samme lærere/pædagoger under hele besøget, der deltager aktivt.

Det er gratis for institutioner og skoler i Næstved Kommune at deltage i danseforløbet i Børnekulturhuset.

Praktiske oplysninger og tilmelding
Tilmelding til Lis i Børnekulturhuset på mail: lisol@naestved.dk  eller ring på 5588 3930
Senest d. torsdag d.7.april 2016. Vi tager ind efter først til mølle princippet

Angiv institutionens/ skolens navn, kontaktperson, tlf. nr., dato, tid samt antal børn og voksne.
Der er mulighed for at 10 institutioner kan deltage og vi tager ind efter først til mølle.
De børn der deltager kl. 12.00 har mulighed for at spise frokost i Børnekulturhuset inden start.
Husk børnene skal have tøj på de kan bevæge sig i.

Min_farmors_spoegelse_SAGA_2

 

Filed Under: 2016, Dans

De yngste borgeres ønskebrønd

Posted by: on 9. februar 2016

I vinterferien får alle med gode ideer og kreative input til et kommende vandkulturhus i Næstved, mulighed for at blive hørt.

I vinterferien er der gode muligheder for at blive hørt hvis man vil have sit besyv med i udviklingen af det kommende vandkulturhus i Næstved. 5. y på Holmegårdsskolen er blevet kastet ud i at lave en ønskebrønd sammen med kunstneren Bibi Jørgensen. Ønskebrønden skal være med til at afdække især de yngste borgeres ønsker for et kommende vandkulturhus i Næstved, når den står opstillet på Næstved Bibliotek.

Projektet er allerede i fuld gang, og mandag blev 5. y sat i gang med en kreativ og idé-rig workshop sammen med kunstneren Bibi Jørgensen. Og resten af ugen laver de sammen lige præcis den ønskebrønd de vil. Alt det kreative arbejde foregår i Børnekulturhusets værksteder på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter.

Fredag den 12. februar er der fernisering på værket. Og alle er inviteret til at overvære afsløringen kl. 12.00

Hele vinterferien (uge 7) kan alle børn og voksne kaste deres ideer i ønskebrønden på Biblioteket. På bagsiden af store ønskemønter kan de skrive eller tegne deres bedste ideer ned, for derefter at kaste dem i ønskebrønden. Alle ønskemønterne vil blive afleveret til projektgruppen, og danne grundlag for det videre arbejde med vandkulturhuset.

2 143

Næssi Børnehavekoncerter 2016

Posted by: on 2. februar 2016

Velkommen til Børnehavekoncerter i Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne, Kulturcenter med

Næssi OG Ulla Abdullas Coco Bongo band

Mandag d. 7. marts kl. 9.30 og kl. 10.45

 Tirsdag d. 8. marts kl. 9.30 og kl. 10.45

Koncerterne spilles i Ny Ridehus og der er plads til ca. 600 børn og voksne ved hver koncert. Børnehavekoncerterne er optakt til vores Børnekulturfestival 2016. Her vil der ligesom ved de tidligere koncerter være uropførelse af en ny Næssisang og samtidig vil børnene møde alle de gamle Næssi sange.

Der vil ikke som de tidligere år være en cd, men musikken vil ligge på www.naessi.dk  og på Ulla Abdullas hjemmeside: www.cocobongoband.dk

Og her vil der også ligge en lille videofilm til den nye sang.

Koncerten varer ca. 45 min.

Tilmelding til Børnekulturhuset på mail: lisol@naestved.dk eller på tlf. 55 88 39 30

Husk at angiv:

 

Institutionens navn, tlf. og e-mail.

√ Antal børn og voksne

√ Dag og tidspunkt

√ Senest torsdag d.3. marts 2016

Næssie april 2012 050 - Kopi

Børnekulturhuset er ”out in space” i vinterferien

Posted by: on 27. januar 2016

Vil du med på rejse i fantasiens og kreativitetens forunderlige verden, skal du komme forbi Børnekulturhusets værksteder på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter. Der står seje robotter, skønne monstre eller måske en rumraket på menuen.

Børnekulturhusets værksteder bliver fyldt med pap, kasser, ledningsrester, pinde, skruer, dimser og dutter af alverdens art. Med maling i flotte farver, lim, pensler og sakse får I mulighed for at udfolde fantasien og eksperimentere jer frem til seje robotter, skønne monstre, eller måske en rumraket i dit eget design. Det er helt op til dig.

Kunstneren Bibi står klar med inspiration, hjælp og vejledning i kreative teknikker. Workshoppen har åbent tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-15 i uge 7. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendigt. Tag gerne dine forældre eller bedsteforældre med, så er Børnekulturhuset klar med saft og kaffe til alle.

Du finder Børnekulturhusets værksteder på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter. Indgang fra 10B ved lave ridebane.

MonsterSjov uge 7

Actionsmaleri i Børnehøjde

Posted by: on 11. december 2015

spændende workshop for børn i alderen 2 til 6 år
Mandag d. 18. januar til og med d. 29. januar 2016
I Børnekulturhuset.

Aktionsmaleri henriette Brun

Indhold: ACTIONMALERI i børnehøjde er Aktivt maleri; Et livsbekræftende, humoristisk og sanseligt malermøde, der omfatter individuelt som kollektivt arbejde.
Hele kroppen er i brug når børnene strinter, fejer, drypper og skurer maling på med grene, bildæk, fluesmækkere og tennisbolde til lyden af ex. bølgeskvulp, Åh Abe, jazz, klezmer og Bach.
Frem på lærredet på gulvet vokser et maleri frem i abstrakte-ekspressionistiske strukturer.

Lidt om kunstneren Henriette Brun er uddannet grafiker fra Kunsthåndværkerskolen. Gæstestuderende på Kunstakademier i Amsterdam og Hamborg. Har taget kursus i Modernitet og Samtidskunst på Åbent Universitet og har en PD i billedkunst. Har sideløbende udstillet på Kunstnernes Forårs og Efterårsudstilling og arbejder kunstnerisk i dag med Akvarel og Illustration.
Projektleder for eget formidlingsprojekt på skolerne i Grønland 2001 og leder af Bryggens Børneatelier fra 2002-2007. Er i dag selvstændig.
Har udviklet kultur for børn i 22 år og har selv tre drenge i alderen 3-6 år.

Tidsplan:
Uge 3 for de 2- 4 årige børn med deres voksne max 10-12 børn per hold

Hold 1: Mandag d.18. januar til og med fredag d.22.januar kl. 09.30 til 10.15 husk tid til omklædning.
Hold 2:
Mandag d.18. januar til og med fredag d.22.januar kl. 10.30 til 11.15 husk tid til omklædning

Uge 4 for de 4- 6 årige børnehavebørn med deres voksne max. 12 børn per hold

Hold 3: Mandag d. 25. januar til d. 29. januar kl. 09.30 til kl. 10.45 Husk omklædning
Hold 4:Mandag d. 25. januar til d. 29. januar kl. 11.00 til kl. 12.30 Husk omklædning

Vigtig info:
Tilmelding til Lis Olsen Børnekulturhuset på mail: lisol@naestved.dk antal børn , holdnummer samt kontaktperson og tlf. nr.

Vigtigt viden: At børnene har malertøj med, som de  må male på og vi garanterer ikke at de kommer hjem uden maling på krop og tøj, men vi er sikker på at de bliver en dejlig oplevelse rigere.

Filed Under: 2016, Workshop

Juleworkshoppen hygger og bygger pindenisser

Posted by: on 8. december 2015

Juleworkshoppen i Børnekulturhusets splinter nye lokaler på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter er i fuld gang, og vores læsere her på siden skal ikke snydes for at se de flotte resultater.

Juleworkshop i Børnekulturhuset

Posted by: on 26. november 2015

Juleworkshop i Børnekulturhusets nye lokaler på Kulturcenteret

Mandag d. 30. november til og med fredag d. 18. december
Kl. 09.30 til kl. 15.00.

Kære Alle institutioner, sfo og indskoling

Så åbner vi op for julen i de nye lokaler i Børnekulturhuset, hvor vi har dekoratør og kreativ ildsjæl Bibi Jørgensen på til at guide jer og børnene igennem med gode ideer, spændende materialer og hyggelig julestemning, når børnene får mulighed for at skabe sjove nisser og fjollede juletræer, som kan skabe et spændende julemiljø hjemme i jeres institutioner eller skoler. Nisser og juletræer måler mellem 30 -50 cm og der arbejdes i velkendte materialer i enkle processer, som med garanti munder ud i et unikt reslutat som børnene kan være stolte af.

Målgruppen er børn i alderen 3- 10 år, hvor aktiviteten og udfordringerne planlægges efter børnenes alder. Derfor kræves det er man tilmelder sig med børnenes alder og hvilken institution de kommer fra.

Tilmelding til på mail : lisol@naestved.dk  eller telefon 55883930 med angivelse af:

Kontaktperson

Institution

Antal børn (alder) og voksne

Vælg formiddag eller eftermiddag

Mail adresse eller telefonnr.

Børnekulturhuset har fået nye værkstedslokaler på Grønnegades Kaserne, Kulturcenter, indgang gennem billetsalg eller vores egen indgang i kommandantbygningen. Vi glæder os til at få sat de nye lokaler i spil og ser frem til en dejlig julemåned med besøg af en masse børn. Vi kan max. være ca. 25 børn per gang og man kan vælge mellem kl. 09.30 – 11.30 eller fra kl. 12.30 til kl. 15.00

 

Filed Under: 2015, jul