WAUW

Pragtfuld Scenekunst
for dagtilbud og skole

Pragtfuld Scenekunst

I Næstved Kommune er børns møde med kunst og kultur højt prioriteret.

Store teateroplevelser har i over 25 år været en tradition og en mærkesag for børnekulturen i Næstved.

Med teaterindkøbsordningen ”WAUW” bliver denne tradition videreført. Børn i Næstved Kommune vil, fra de er 2 år og til de går i 6. klasse, kunne få scenekunstneriske oplevelser af meget høj kvalitet. Børnene vil udover det klassiske teater også kunne møde moderne dans, nye visuelle fortælleteknikker og musikalske udtryk, der sætter fantasien i gang.

Til udvalgte forestillinger kan I desuden bestille workshops, hvor børnene kan mærke de scenekunstneriske udtryk på egen krop under kyndig ledelse af dansere eller skuespillere.

Rigtig god fornøjelse i Teatersalens forunderlige mørke!

Programmet for WAUW 2017/18

Feb

6

2018

  • Tilmeldingsfrist: 10 juni 2017
  • Målgruppe: Skoler i Næstved kommune. 1. – 3. kl.
  • Spillesteder: Teatersalen – Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Folkemusikhuset i Fensmark, Korskilde Bibliotek, Herlufmagle Hallen
  • Varighed: 35 min.

Feb | 6 | 2018

”Ordet på bordet”

Teatersalen – Grønnegades Kaserne Kulturcenter kl. 11:00 - 14:00

En mand bor i et hus. Hver dag står han op, læser avis, går på arbejde, kommer hjem, går i seng, står op, læser avis, går på arbejde, kommer hjem, går i seng, står op... Ligesom hans farfar, hans oldefar og hans tipoldefar før ham.

Læs mere

Men hvad nu hvis alting kunne være anderledes? Hvad nu hvis avisen kunne være tyggegummi? Eller vækkeuret en fugl? Hvad nu hvis han kunne flyve til månen? En historie om en mand, der ændrer verden.

Forestillingen er inspireret af novellen "Et bord er et bord" af Peter Bichsel.

Teatergruppe: Teatret Nordkraft

Feb

19

2018

  • Tilmeldingsfrist: 10 juni 2017
  • Målgruppe: Vuggestuer og dagplejere i Næstved kommune.
    2 – 3 år
  • Spillesteder: Teatersalen – Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Folkemusikhuset i Fensmark, Korskilde Bibliotek, Herlufmagle Hallen
  • Varighed: 25 min.

Feb | 19 | 2018

”Små og store hemmeligheder”

Teatersalen – Grønnegades Kaserne Kulturcenter
kl. 9:00 & 10:30

De kan være små og lette. Som bobler i maven hopper de rundt og gør dig glad. Tit hopper de helt op på tungen og svæver ud mellem tænderne, og ind i øret på den første du møder. De kan også være store og tunge og føles som sten, der bumper rundt i maven.

Læs mere

Gode og dårlige – verden er fuld af hemmeligheder, og for de mindste er hele verden en hemmelighed. Alt er nyt, og du vender og drejer, ser rundt om og bagved, rynker panden og løfter hjørnet af tæppet. For er der liv i støvsugerposen? Er skygger mon bange for mørke? Og kan giraffen på tapetet flyve?

To dansere tager publikum med ind i en finurlig verden af små og store hemmeligheder.

Feb

25

2018

  • Tilmeldingsfrist: 10 juni 2017
  • Målgruppe: Skoler i Næstved kommune. 4 – 8 år.
  • Spillesteder: Teatersalen – Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Folkemusikhuset i Fensmark, Korskilde Bibliotek, Herlufmagle Hallen
  • Varighed: 120 min.

Feb | 25 | 2018

HEARTBEAT

Grønnegade Kaserne Kulturcenter
kl. 11:00 - 14:00

Stomp- og performancegruppen HeartBeat er fire unge, sprælske musikere fyldt med spilleglæde. De leverer en alsidig koncertoplevelse, der bobler af begejstring.

Læs mere

Avancerede rytmer præsenteres legende let, mens scenen fyldes af sang, rap, teater og stomp. Stomp er musik på alt andet end gængse instrumenter, og der spilles på hvad som helst. Med hjertevarme og glimt i øjet stråler HeartBeat langt ud over scenekanten og tryllebinder publikum, der undervejs inviteres til at deltage med sang, klap og bodybeat. For hvert et trommeslag – hvert et hjerteslag – breder smilet sig til op over begge ører.

Mar

12

2018

  • Tilmeldingsfrist: 10 juni 2017
  • Målgruppe: Børnehaver og skoler i Næstved kommune.
    0. kl. – 4. kl.
  • Spillesteder: Teatersalen – Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Folkemusikhuset i Fensmark, Korskilde Bibliotek, Herlufmagle Hallen
  • Varighed: 35 min.

Mar | 12 | 2018

”Body Parts”

Teatersalen – Grønnegades Kaserne Kulturcenter
kl. 9:00 & 10:30

To søskende kan ikke sove. Der er så mange lege, der mangler at blive leget! Men i seng skal man jo. Søvnen vil ikke komme, og legen vil ikke stoppe. Dyner forvandler sig til hyggelige spøgelser og natlamperne til skovens ildfluer. De to søskende må finde balancen mellem fantasi og virkelighed på deres legende rejse gennem natten, der både er spændende og lidt skræmmende, men mest af alt sjov!​

Læs mere

Body Parts er en humoristisk danseforestilling om at møde sig selv i mørket og komme ud på den anden side i Uppercut Danseteaters helt særlige fusion af breakdance og contemporary dance.

Der tilbydes danseworkshops til allerede tilmeldte børnegrupper.

Teatergruppe: Uppercut Danseteater

Apr

24

2018

  • Tilmeldingsfrist: 10 juni 2017
  • Målgruppe: Skoler i Næstved kommune.
    4. kl. – 6. kl.
  • Spillesteder: Teatersalen – Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Folkemusikhuset i Fensmark, Korskilde Bibliotek, Herlufmagle Hallen
  • Varighed: 60 min.

Apr | 25 | 2018

”Kys det nu, det satans liv!”

Grønnegade Kaserne Kulturcenter
kl. 10:00 & 12:00

Kasper bor alene med sin far. Kasper er et klassiskguitar talent, men vil hellere spille hård og svedig rock. Det vil far ikke høre tale om, så Kasper stikker af hjemmefra og flygter ud på landet til sin farmor, som han ikke har set i mange år.

Læs mere

Kasper og farmor bliver venner, og sammen begiver de sig ud på en rejse tilbage i tiden – til 2. verdenskrig og 40’ernes sving, til 50’erne og den nye tids musik, til hippie love in i Kongens Have, til protestmarch i 70’erne, frem til 80’erne og 90’ernes grunge. En rejse, der giver Kasper indsigt og mod til at være sig selv!
Undervisningsmateriale til forestillingen findes her.

http://teaterborderline.wixsite.com/info/skolemateriale