Mig og mit totemdyr

Åbent Børnekulturhus: Mig og mit totemdyr fra håndbogen “Store og Lillen”

kl. 9.00 - 12.00

Kom til Åbent Børnekulturhus og omsæt den kreative håndbog ”Store og Lillen” til praksis. Børn og personale fra henholdsvis børnehaver og SFO’er er velkomne til at melde sig til.

For at deltage i Åbent Børnekulturhus om ”Mig og mit totemdyr” skal de deltagende pædagoger have læst afsnittet ”Historier” i håndbogen.

Det er også muligt at deltage i kurset d. 5. marts med Line Langfeldt Jensen, som er medforfatter til håndbogen ”Store og Lillen.” Tilmelding til kurset sker på www.naessi.dk

OBS: Når I tilmelder jer til Åbent Børnekulturhus, skal I vælge tallet “1” ved tilmeldingens start. Senere i tilmeldingen bliver I spurgt om, hvor mange børn I deltager med. Der er plads til max. 24 børn ved hver workshop, men I kan også vælge at deltage med færre børn – det er op til jer.

Åbent Børnekulturhus er et selvbetjent værksted i Børnekulturhuset i Næstved. Når I ankommer til Børnekulturhuset, er lokalerne jeres fra kl. 9.00-12.00.
I perioden fra d. 8. juni til d. 23. juni vil de materialer, der skal bruges til øvelsen ”Mig og mit totemdyr” ligge fremme til fri afbenyttelse. Desuden er der mulighed for at afprøve tre øvelser fra ”De 5 små korte”. Helt præcist er det øvelserne Mønstre, Hvem er jeg? og Kuffertfortællinger, som I også kan prøve kræfter med. I er som sagt på egen hånd i Børnekulturhusets lokaler.

Om opgaven ”Mig og mit totemdyr”
Alle har ifølge indiansk kultur en vejleder og beskytter i form af et totemdyr, et åndedyr eller et kraftdyr, som vi er åndeligt beslægtet med og deler specielle egenskaber med. I denne øvelse skal hvert barn finde sit eget totemdyr ved at finde ud af hvilket dyr, det har noget tilfælles med og kan identificere sig med. Med collage, tryk og maling skaber barnet et billede af sit totemdyr – og fortæller dermed en historie om sig selv.

Gennem arbejdet med ”Mig og mit totemdyr” arbejdes der med barnets identitet og selverkendelse. Evnen til at iagttage og undersøge trænes gennem sansebaserede, kropslige øvelser og visuelle kompetencer, når undersøgelser og refleksioner omsættes til en fortælling og et billede.

Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på mail kgjes@naestved.dk eller på tlf. 2021 1566.

Tilmeldning:

Mig og mit totemdyr fra håndbogen ”Store og Lillen” 1 – den 8. juni kl. 9.00 -12.00
Mig og mit totemdyr fra håndbogen ”Store og Lillen” 2 – den 9. juni kl. 9.00 -12.00
Mig og mit totemdyr fra håndbogen ”Store og Lillen” 3 – den 10. juni kl. 9.00 -12.00
Mig og mit totemdyr fra håndbogen ”Store og Lillen” 4 – den 11. juni kl. 9.00 -12.00
Mig og mit totemdyr fra håndbogen ”Store og Lillen” 5 – den 12. juni kl. 9.00 -12.00

Mig og mit totemdyr fra håndbogen ”Store og Lillen” 6 – den 16. juni kl. 9.00 -12.00
Mig og mit totemdyr fra håndbogen ”Store og Lillen” 7 – den 17. juni kl. 9.00 -12.00
Mig og mit totemdyr fra håndbogen ”Store og Lillen” 8 – den 18. juni kl. 9.00 -12.00

Mig og mit totemdyr fra håndbogen ”Store og Lillen” 9 – den 22. juni kl. 9.00 -12.00
Mig og mit totemdyr fra håndbogen ”Store og Lillen” 10 – den 23 juni kl. 9.00 -12.00

  • Tilmeldingsstart: 10. februar, 2020
  • Tilmeldingsfrist: 15. april, 2020
  • Dato: 8. juni - 23. juni
  • Varighed: 3 timer
  • Målgruppe: Børnehavebørn og børn i førskolen/SFO
  • Sted: Børnekulturhuset, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Børnehavekoncert

Den 22. september kl. 9.00 & 10.30
Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter