Musen og elefanten

Åbent Børnekulturhus: Musen og Elefanten fra Håndbogen “Store og Lillen”

kl. 9.00 - 12.00

Kom til Åbent Børnekulturhus og omsæt den kreative håndbog ”Store og Lillen” til praksis. Børn og personale fra henholdsvis børnehaver og SFO’er er velkomne til at melde sig til.

For at deltage i Åbent Børnekulturhus om ”Musen og Elefanten” skal de deltagende pædagoger have læst afsnittet ”Billedmageri” i håndbogen.

Desuden er det muligt at komme på kursus d. 5. marts med Line Langfeldt Jensen, som er medforfatter til håndbogen ”Store og Lillen.” Tilmelding til kurset sker på www.naessi.dk

OBS: Når I tilmelder jer til Åbent Børnekulturhus, skal I vælge tallet “1” ved tilmeldingens start. Senere i tilmeldingen bliver I spurgt om, hvor mange børn I deltager med. Der er plads til max. 24 børn ved hver workshop, men I kan også vælge at deltage med færre børn – det er op til jer.

Åbent Børnekulturhus er et selvbetjent værksted i Børnekulturhuset i Næstved. Når I ankommer til Børnekulturhuset er lokalerne jeres fra kl. 9.00-12.00.
I perioden fra d. 20. april til d. 4. maj vil de materialer, der skal bruges til øvelsen ”Musen og elefanten” ligge fremme til fri afbenyttelse. Desuden er der mulighed for at afprøve tre øvelser fra ”De 5 små korte” fra afsnittet ”Billedmageri.”Helt præcist er det øvelserne Blindtegning, Frottage og På en prik, som I også kan prøve kræfter med. I er som sagt på egen hånd i Børnekulturhusets lokaler.

Om opgaven ”Musen og Elefanten”
Med udgangspunkt i historien om de to venner Musen og Elefanten, som I fortæller børnene undervejs i processen, introduceres børnene til at lave billeder med forskellige metoder, materialer og redskaber. Den lille mus laver nemlig bittesmå og omhyggelige blyantstegninger og musemosaikker, mens elefanten er mere vild og arbejder med store snabelbevægelser, pensel og rivecollager.

Opgaven udforsker forskellige tegneredskabers muligheder for at skabe forskellige udtryk, den styrker det at kunne tegne både småt og stort og det at kunne samarbejde.

Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på mail kgjes@naestved.dk eller på tlf. 2021 1566.

Tilmelding

Musen og Elefanten fra håndbogen ”Store og Lillen” 1 – den 20. april kl. 9.00 – 12.00
Musen og Elefanten fra håndbogen ”Store og Lillen” 2 – den 21. april kl. 9.00 – 12.00
Musen og Elefanten fra håndbogen ”Store og Lillen” 3 – den 22. april kl. 9.00 – 12.00
Musen og Elefanten fra håndbogen ”Store og Lillen” 4 – den 23. april kl. 9.00 – 12.00
Musen og Elefanten fra håndbogen ”Store og Lillen” 5 – den 24. april kl. 9.00 – 12.00
Musen og Elefanten fra håndbogen ”Store og Lillen” 6 – den 27. april kl. 9.00 – 12.00
Musen og Elefanten fra håndbogen ”Store og Lillen” 7 – den 28. april kl. 9.00 – 12.00
Musen og Elefanten fra håndbogen ”Store og Lillen” 8 – den 29. april kl. 9.00 – 12.00
Musen og Elefanten fra håndbogen ”Store og Lillen” 9 – den 30. april kl. 9.00 – 12.00
Musen og Elefanten fra håndbogen ”Store og Lillen” 10 – den 4. maj kl. 9.00 – 12.00

  • Tilmeldingsstart: 10. februar, 2020
  • Tilmeldingsfrist: 15. april, 2020
  • Dato: 20. april - 4. maj
  • Varighed: 3 timer
  • Målgruppe: Børnehavebørn og børn i førskolen/SFO
  • Sted: Børnekulturhuset, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved