WAUW præsenterer:
Abehånden – 5.-6. klasse

6.-7. maj 2024

Om forestillingen
En teatergyser for børn – og deres voksne.
​”… det bankede på døren… men der var ikke nogen derude…”
Mogens kunne virkelig fortælle gysere, så klassen sad helt stille. André tager publikum med tilbage til sin skoletid og hans lærers evner som historiefortæller!
Ryk tæt sammen i frydefuld gru og mærk gyset når “manden” finder en abehånd foran døren. Hvordan er den havnet dér? Den kan jo ikke selv ha´ banket på….!? Og hvad er det der kravler rundt på trappen midt om natten, imens manden prøver at sove? Og hvorfor er der altid frikvarter, når Mogens når det til mest spændende?
“Vi sidder næsten konstant igennem forestillingens 45 minutter i på kanten af stolen i rædsel og spænding” Morten Hede, Teateravisen.dk

Varm op til forestillingen ”Abehånden” med Næstved Bibliotek
Forud for forestillingen vil det være muligt at deltage i en forberedende workshop på Næstved Bibliotek, hvor gysergenren udforskes med en sanselig tilgang. Tilmeldingen til forestillingen ”Abehånden” lukker d. 1. september. Herefter bliver de tilmeldte kontaktet direkte af Næstved Bibliotek angående workshoppen.

Undervisningsmateriale
Link til undervisningsmateriale

Praktiske oplysninger
Det er ikke tilladt at fotografere eller filme under forestillingen.

Tilmelding
Når I opretter en tilmelding, skal I starte med at angive antallet af børn, I ønsker at tilmelde. Voksne tilmeldes ikke. Skulle I fortryde en tilmelding, kan I frem til d.24. november 2023 selv annullere tilmeldingen ved at følge linket i den bekræftende mail. Herefter er tilmeldingen bindende. Faktura fremsendes 90 dage efter I har foretaget en tilmelding. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 2021 1566 eller på kgjes@naestved.dk