Få besøg i jeres SFO af en professional danser. Workshoppen kan afvikles både indendørs og udendørs.
Eleverne skaber koreografiske forløb sammen, hvor de lærer at samarbejde, at indgå i fællesskaber og at anerkende hinanden og hinandens ideer. Det er er vigtige redskaber, der kan bruges både i skolen og i fritiden. Workshoppen starter med opvarmning og bevægelsesopgaver.
Derefter starter arbejdet med at skabe egne dansebevægelser, som vi viser for hinanden.
OBS: Der skal deltage mindst én pædagog i workshoppen.
Danseren ankommer kl. 13.30. SFO´en stiller en gymnastiksal eller et bevægelsesrum til rådighed. Hvis workshoppen afholdes udendørs, skal det være muligt at skærme området af, så de børn der undervises, ikke forstyrres af andre børn i SFO´en. Området der danses på – udendørs eller indendørs – skal være mindst 12 x 12 meter.
Om underviseren
Lars Bjørn har en baggrund som professionel danser og er uddannet Danseformidler fra Statens Scenekunst Skole og uddannelse i New York. Han har stor undervisningserfaring med unge og voksne og arbejder til dagligt i Åben Dans i Roskilde.
Tilmelding:
25. august kl. 14:00 – 16:00
26. august kl. 14:00 – 16:00
27. august kl. 14:00 – 16:00