NÆSSI-UGE 2025. Kom og oplev Næssis kendte sange i et helt nyt koncertformat. Til fortællekoncerten NÆSSIS LEG møder den klassiske og den rytmiske musik hinanden, når både Ensemble Storstrøm, Næssi og Ulla Abdullas Cocobongoband går på scenen.
Glæd jer til en poetisk, legende og fantasifuld koncert med hele 13 optrædende kunstnere på scenen. Koncerten er baseret på Historien om Næssis Leg, som handler om Næssis oplevelser i Eventyrskoven.
Fortællekoncerten berører emner som venskab, leg, følelser og ensomhed. Børnene inddrages aktivt undervejs og inviteres både til at sidde, stå, ligge – og lege med naturligvis.
Praktiske oplysninger
Inden I kommer til fortællekoncerten, opfordres I til at læse Historien om Næssis Leg sammen med børnene. Arbejd med dialogisk læsning og følg vejledningen i Næssi-bogen.
Leg også biograf med børnene og se “Historien om Næssis leg” på Næssis App eller på www.naessi.dk/naessis-fortaellinger/ Den lille film varer 10 minutter og indeholder både fortælling, musik og flotte illustrationer.
Foto: Julia Severinsen