Kulturnatten: Familiekoncert med HeartBeat

I anledning af Kulturnatten i Næstved inviterer Børnekulturhus Næstved til familiekoncert med stomp- og performancegruppen HeartBeat. Avancerede rytmer præsenteres legende let, mens scenen fyldes af sang, rap, teater og stomp.

Stomp er musik på alt andet end gængse instrumenter, og der spilles på skraldespande, stave, koste og meget andet. Med hjertevarme og glimt i øjet stråler HeartBeat langt ud over scenekanten og tryllebinder publikum, der undervejs inviteres til at deltage med sang, klap og bodybeat. For hvert et trommeslag – hvert et hjerteslag – breder smilet sig til op over begge ører.

Foto krediteres: Kristoffer Juel Poulsen.