WAUW præsenterer:
Om lidt er alting nu – 3-6 år

5. - 23. februar 2024

Om forestillingen
En forestilling om nuet og de vigtigste øjeblikke. En poetisk fortælling med udgangspunkt i lyset og glæden ved at besøge bedsteforældre. Livets gang og familien er i fokus. For de små vil forestillingen give stemningsfyldte og magiske øjebliksbilleder, og for de voksne vil den kalde på minder og erindringer.

Praktiske oplysninger
Det er ikke tilladt at fotografere eller filme under forestillingen.

WAUW-kufferter
Med udgangspunkt i forestillingens temaer, samt læreplanstemaerne i den styrkede pædagogiske læreplan, udarbejdes WAUW-kufferter til de tilmeldte dagtilbud. WAUW-kufferterne køres ud til områdekontorerne ca. 6 uger før første forestilling. Private dagtilbud og pasningsordninger er selv ansvarlige for at afhente deres WAUW-kufferter på børnekulturkonsulentens kontor på Grønnegade 10 – indgang via billetsalget i tidsrummet 10.00-15.00.

Tilmelding
Når I opretter en tilmelding, skal I starte med at angive antallet af børn, I ønsker at tilmelde. Voksne tilmeldes ikke. Skulle I fortryde en tilmelding, kan I frem til d.24. november 2023 selv annullere tilmeldingen ved at følge linket i den bekræftende mail. Herefter er tilmeldingen bindende. Faktura fremsendes 90 dage efter I har foretaget en tilmelding. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 2021 1566 eller på kgjes@naestved.dk