Små Fødder – kursus A, B og C, 2024

Hold 1: 8. februar, 25. april, 26. september 2024
Hold 2: 9. februar, 24. april, 26. september 2024

Tre kompetencegivende kurser om musik, lyd, leg og bevægelse.
I et samarbejde mellem Næstved Musikskole og Børnekulturhus Næstved udbydes tre sammenhængende kurser under Projekt Små Fødder, som har fokus på den tidlige kulturstart for de 1-4-årige.

Læs mere om Projekt Små Fødder her: https://naessi.dk/projekt-smaa-foedder/

Kursus A: Leg, lyd og fortælling
Øget viden om de 1-4-åriges kognitive og sansemotoriske udvikling samt konkrete værktøjer til at skabe legende og sanselige lydsamlinger sammen med de 1-4-årige. Nogle uger efter kursus A gennemføres en obligatorisk telefonisk sparringssamtale mellem underviseren fra kurset og den enkelte kursist.

Kursus B: Musik, leg og bevægelse
Øget viden om børns musikalske udvikling samt konkrete værktøjer til at skabe legende og sanselige musiksamlinger med fokus på rammesange sammen med de 1-4-årige. Nogle uger efter kursus B besøger underviseren fra kurset deltagerne i deres egen praksis med henblik på yderligere vejledning og udvikling.

Kursus C: Børns musikalske legekultur
Øget viden om digitale udtryksmuligheder i arbejdet med lyd- og musiksamlinger samt konkrete værktøjer til at variere, udbygge og samtænke lydsamlinger og musiksamlinger med de 1-4-årige.

Materialer
Alle kursusdeltagere får undervejs udleveret håndtromme og lydkuffert samt skriftligt og digitalt inspirationsmateriale til en samlet værdi af over 1000 kr.

Om underviserne
Lonnie Kristiansen er kandidat i musikpædagogik fra Aalborg Universitet og underviser bl.a. på Næstved Musikskole. Lonnie underviser på hold 1.
Siri Myggen er sanger, dirigent og komponist og kandidat i rytmisk sang fra Det Jyske Musikkonservatorium. Siri underviser på hold 2.

Hold 1 har plads til 16 kursister, som skal møde op på følgende datoer
Kursus A: D. 8. februar 2024 kl. 8.45-15.00
Kursus B: D. 25. april 2024 kl. 8.45-15.00
Kursus C: D. 26. september 2024 kl. 8.45-15.00

Hold 2 har plads til 16 kursister, som skal møde op på følgende datoer
Kursus A: D. 9. februar 2024 kl. 8.45-15.00
Kursus B: D. 24. april 2024 kl. 8.45-15.00
Kursus C: D. 26. september 2024 kl. 8.45-15.00

BEMÆRK
På kursus C samles alle 32 kursister fra hold 1 og hold 2, da der på dette kursus bl.a. er fokus på videndeling og netværk. Derfor skal alle deltagere fra både hold 1 og hold 2 møde op på den samme dato på kursus C. Underviserne på kursus C er både Lonnie Kristiansen og Siri Myggen.

Pris: 800 kr.
Prisen er gældende for den samlede kompetenceudvikling. Det er ikke muligt kun at tilmelde sig ét af kurserne. Som kursist skal man kunne deltage i alle tre kurser samt de to mellemliggende sparringer.

Andre tilbud

Små Synger Sammen 3-6 år

Næstved Musikskole
Skt. Jørgens Kirke i Næstved
Korskilde bibliotek i Tappernøje Kulturladen i Fuglebjerg
D. 12., 16., 18. og 20. september 2024