Om forestillingen
Størst af alt
Hvad sker der, hvis man aldrig tør sige, hvad man mener? Og hvordan finder man sig en ny far, når ens rigtige far er flyttet? Kan man møde sin farfar selvom han er død? Og hvad er det der er STØRST AF ALT?
En fortolkning af fem historier skrevet af Kim Fupz Aakeson. Om børn med svære tanker, om sære ting der sker – og så altid med noget der løser sig til sidst.
Fem vedkommende og vigtige fortællinger med kærlighed som den røde tråd. Fremført i en leg med fortælleteatrets former og sat sammen af country-inspirationer, musik, magi og humor.
Forestillingen er baseret på Kim Fupz Aakesons historier: “Verdens grimmeste pige”, “Så blev farfar et spøgelse”, “Pigen der krøb”, “Farmanden”, og “Men størst af alt”. Udgivet af Gyldendal.
Praktiske oplysninger
Det er ikke tilladt at fotografere eller filme under forestillingen.
Tilmelding
Når I opretter en tilmelding, skal I starte med at angive antallet af børn, I ønsker at tilmelde. Voksne tilmeldes ikke. Skulle I fortryde en tilmelding, kan I frem til d. 30 august 2024 selv annullere tilmeldingen ved at følge linket i den bekræftende mail. Herefter er tilmeldingen bindende. Faktura fremsendes 8 dage før arrangementet afholdes. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 2021 1566 eller på kgjes@naestved.dk
Foto: Søren Meisner