Tilmelding for privatskoler til koncert med Copenhagen Phil: Ouverture.

Klassisk koncert d. 2. maj for elever i 4.-6. kl.
Copenhagen Phil har tidligere spillet nogle meget succesfulde koncerter for Næstveds skoleelever – og nu kommer symfoniorkestret igen! Torsdag d. 2. maj kommer orkestret til Næstved med deres nytænkende koncertformat ”Ouverture,” som er en videreudvikling af formatet ”Open Orchestra.” Her vil elever fra 5. årgang uden tvivl få en musikalsk og kulturel oplevelse for livet.

Om koncerten “Ouverture
Til koncerten ”Ouverture” er grænsen mellem publikum og musikere udvisket. Publikum kan gå frit rundt mellem musikerne, der står fordelt på små podier rundt omkring i koncertsalen. Oplevelsen af musikken er både smuk og stærk og giver eleverne en unik mulighed for at komme tæt på både instrumenter og musikere. En vært rammesætter koncertoplevelsen og står for den musikfaglige formidling imellem satserne.

Musikerbesøg
Efter koncerten får de tilmeldte klasser mulighed for at komme helt tæt på et mindre ensemble fra Copenhagen Phil. D. 6. maj besøger forskellige ensembler nemlig Næstveds skoler, hvor musikerne spiller for eleverne, demonstrerer deres instrumenter og fortæller om, hvordan det er at spille sammen i et orkester. De tilmeldte klasser vil høre nærmere om musikerbesøget direkte fra Copenhagen Phil, som står for koordineringen.

Skolerne er selv ansvarlige for transport til og fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Balladepladser

Børnekulturhuset, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved
D. 17., 18., 24., 25., 31. januar 2024
D. 1. februar 2024
D. 13., 14., 20., og 21. marts 2024