Materialekasse_SFO

“Vores Vilde Verdener”- materialekasse SFO

Vil I være med til at pynte Næstved op til Børnekulturfestivalen?

Så vær med i projektet “Vores Vilde Verdener” hvor 400 børn fra Næstveds SFO´er og 3. klasser udtrykker sig kreativt om deres egen verden, hverdag og barndom.

Børnene inviteres til at dekorere flamingokugler i håndboldstørrelse, som skal udstilles i bybilledet i forbindelse med Børnekulturfestivalen i uge 20. Børnene arbejder i makkerpar, hvor hvert par får en flamingokugle, som skal dekorers, så den ligner én ting eller ét begreb, som børnene forbinder med barndom.

Arbejdet med at skabe kloderne skal foregå fra den 9. marts til den 13. marts, hvor der er Billedkunstens Uge i hele Danmark.

For at deltage skal I bestille en gratis materialekasse, som indeholder materialer til at 30 børn kan samarbejde om at skabe 15 kloder. I materialekassen er desuden en pædagogisk vejledning udarbejdet af Maria Wolder fra Billedskolen. Kassen vil blive kørt ud til jer senest d. 7. marts

I har også mulighed for at melde jer til et kursus med Maria d. 30. januar fra kl. 9.00-11.00, hvor I vil blive undervist I, hvordan I kan gribe projektet an sammen med børnene.

Senest d. 1. april 2020 skal børnenes kloder være færdige, og de vil blive afhentet hos jer efter nærmere aftale.

Har I spørgsmål til projektet, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 20 21 15 66 eller mail kgjes@naestved.dk

Book materialekasse
Materialekasse nr. 1
Materialekasse nr. 2
Materialekasse nr. 3
Materialekasse nr. 4
Materialekasse nr. 5
Materialekasse nr. 6
Materialekasse nr. 7
Materialekasse nr. 8

  • Tilmeldingsstart: 2. december, 2019
  • Tilmeldingsfrist: 17. januar, 2020
  • Dato: 9. marts - 13. marts
  • Målgruppe: SFO'er i Næstved kommune