DSFBH

WAUW præsenterer:
Den sommer far blev homo
7.-10. kl.

5. januar 2022

At være en 13-årig skilsmissedreng, lige når puberteten går i gang, kan være en stor udfordring i sig selv. Når ens far samtidig springer ud som homoseksuel på den første campingferie nordpå, efter at mor skred med den lidt for personlige pilatestræner, kan det hele føles uoverskueligt udfordrende. Arvid møder Indiane, der er yngre end ham selv, men meget mere i puberteten. Hun klæber sig til ham, selvom han ikke vil have noget med hende at gøre. Hendes far er bøsse, en rigtig handyman og så er det ovenikøbet ham, som Arvids far flirter med. Arvid og Indiane lægger planer for at forhindre at deres fædre skal blive kærester. De vil for alt i verden ikke vil være søskende og Arvid vil gå langt for at det ikke ender i et “Brokeback Mountain Moment”. En humoristisk og kærlig identitetshistorie om en drengs uskyldige fordomme og panik over sin egen udvikling. Om mødet med den første kærlighed og om at gå fordomsfri ind i de voksnes verden.

Praktiske oplysninger
Seating af publikum mv. finder sted i overenstemmelse med gældende retningslinjer vedr. Corona. Seating påbegyndes 15 minutter før hver forestilling starter. Det er ikke tilladt at filme eller tage billeder under forestillingen. Mad og drikke må ikke medbringes i salen. 

COVID-19
Børnekulturhuset forbeholder sig retten til at aflyse eller ændre arrangementet, hvis myndighedernes retningslinjer og lovgivning i forhold til CORONA ikke kan efterleves på det tidspunkt, hvor arrangementet skal finde sted. Ved aflysning eller ændring af arrangementet får tilmeldte besked pr. mail. Billetterne refunderes ved aflysning.

Tilmelding
Når I opretter en tilmelding, skal I starte med at angive antallet af børn, I ønsker at tilmelde. Voksne tilmeldes ikke. Skulle I fortryde en tilmelding, kan I frem til d. 1. september 2021 selv annullere tilmeldingen ved at følge linket i den bekræftende mail. Herefter er tilmeldingen bindende. Faktura fremsendes 90 dage efter I har foretaget en tilmelding. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 2021 1566 eller på kgjes@naestved.dk