2017_09_13_riddersalen_blaasko_presse2_055

WAUW præsenterer:
Små Blå Sko
For 2-3 år

Tema: Fortællinger En lille entré danner kulisse for SMÅ BLÅ SKO. Fra entreens billeder, skuffer og skabe trylles fortællingen frem – om damen der går tur med folk. Damen er begejstret og fuld af forventninger, når en ny gåturs-kammerat skal komme. I dag venter hun Alfred, så de små blå sko findes frem. I ventetiden fantaserer damen om udflugtsmål for dagen. Så lyder klokken ved entrédøren. Damen, skuespiller Ragnhild Kaasgaard, er en særdeles nærværende fortæller, som har fuldstændig styr på hvordan man skaber og fastholder kontakt til børnene. Men Ragnhild er ikke alene om at skabe magien. Skjult for publikum er hendes ’usynlige’ medspiller, dukkefører Erik Olsen, gemt bag scenen. Herfra styrer han forestillingens dukker og effekter, der puster liv i kulissen til stor fryd for små teaternybegynderøjne. Fortællingen ledsages af musik, der spænder fra den sene Dylan, over Schubert, Janáček og Dvořák til Vivaldi. Efter forestillingen er der altid tid til et nærmere kig på den finurlige scenografi, et kram og en snak med Ragnhild og Erik. Her er der er ro til at lade livet gå sin gang.

Der udvikles WAUW-kufferter til denne forestilling, som køres ud til områdekontorerne ca. 2 måneder før første forestilling. Private dagtilbud og institutioner er velkomne til at henvende sig på kgjes@naestved.dk for at få den pædagogiske vejledning tilsendt elektronisk.https://www.youtube.com/watch?v=bNvFHijBTF4

Vedrørende CORONA-virus
Børnekulturhuset forbeholder sig retten til at aflyse eller ændre arrangementet, hvis myndighedernes retningslinjer og lovgivning i forhold til CORONA-virus ikke kan efterleves på det tidspunkt, hvor arrangementet skal finde sted. Ved aflysning eller ændring af arrangementet får tilmeldte besked pr. mail. Billetterne refunderes ved aflysning.

Om tilmelding
Når I opretter en tilmelding, skal I starte med at angive antallet af børn, I ønsker at tilmelde. Voksne tilmeldes ikke. Fakturaen kan betales op til 90 dage efter, I har foretaget en tilmelding. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 2021 1566 eller på kgjes@naestved.dk

  • Tilmeldingsstart: 4. november, 2020
  • Tilmeldingsfrist: 27. november, 2020
  • Spilledato: 1.-11. februar 2021
  • Tidspunkt: Kl. 9 & 10.30
  • Varighed: 35 minutter
  • Målgruppe: 2-3 år
  • Kunstner: Riddersalen
  • Pris: 25 kr. pr. barn
  • Sted: Næstved, Fensmark, Korskilde og Fuglebjerg. Tryk 'Køb billet' for at se spillesteder.