Om forestillingen
Arme & Ben – Cha cha cha udspiller sig omkring alfabetet. Bogstaverne åbner en fantasiverden for to meget forskellige piger. Den ene vil sidde stille, læse og drømme sig ind i teksten. Den anden vil bruge teksten til at drille, danse og udfolde sig fysisk.
Arme & Ben – Cha cha cha er en varm og humoristisk forestilling om forskellighed og fællesskab. Om alt det man kan, når man er to, der gerne vil lege sammen, men også om, hvor svært det kan være, når man vil forskellige ting. Og om hvordan alfabetet på magisk vis forener og bringer legen videre.
Workshop på Næstved Bibliotek
Næstved Bibliotek afholder workshop om forestillingens temaer i uge 39. Tilmeldte klasser til ”Arme og ben, cha cha cha” vil modtage særskilt invitation fra biblioteket.
Her finder I ABC-bogen
I forbindelse med forestillingen har Dansk Rakkerpak udgivet en ABC–bog skrevet af instruktør Niels Grønne. 11 af bogstavdigtene indgår i forestillingen. ABC–bogen kan downloades ganske gratis på www.danskrakkerpak.dk/arme-og-ben-cha-cha-cha/
Praktiske oplysninger
Det er ikke tilladt at fotografere eller filme under forestillingen.
Om tilmeldingen
Når I opretter en tilmelding, skal I starte med at angive antallet af børn, I ønsker at tilmelde. Voksne tilmeldes ikke. Ved behov kan I annullere tilmeldingen frem til sidste dag i tilmeldingsperioden ved at følge linket i den bekræftende mail. Herefter er tilmeldingen bindende. Faktura fremsendes 8 dage før arrangementet afholdes. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 20211566 eller på kgjes@naestved.dk
Foto: Tomas Bertelsen