Om forestillingen
I en hyggelig have ved Pias hus bor en modig og nysgerrig lille kylling. Kylling vil gerne hjælpe Pia med alt fra vasketøj til at samle blade og grene.
En dag møder Kylling og Pia et fremmed dyr i haven. Den har både stikkende fjer og et underligt hus. Kylling synes at Pindsvin er anderledes og lidt mærkelig. Men det er sjovt at få en ny ven.
KYLLING VIL SELV er en sjov og varm forestilling for de mindste. Glæd jer til musik, skønne figurer og masser af eventyrlige øjeblikke i Pias lille have.
WAUW-kufferter
Der udleveres WAUW-kufferter til denne forestilling. Kommunale dagplejere og daginstitutioner skal hente deres WAUW-kufferter på områdekontorene i Rådmandshaven. Private dagtilbud og pasningsordninger skal hente deres WAUW-kufferter på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. WAUW-kufferterne er klar til afhentning i uge 2. Nærmere info følger.
Praktiske oplysninger
Det er ikke tilladt at fotografere eller filme under forestillingen.
Om tilmeldingen
Når I opretter en tilmelding, skal I starte med at angive antallet af børn, I ønsker at tilmelde. Voksne tilmeldes ikke. Ved behov kan I annullere tilmeldingen frem til sidste dag i tilmeldingsperioden ved at følge linket i den bekræftende mail. Herefter er tilmeldingen bindende. Faktura fremsendes 8 dage før arrangementet afholdes. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 20211566 eller på kgjes@naestved.dk
Foto: Søren Pagter