WAUW præsenterer:
Spejlvendt
6.–8. klasse

18. – 19. november 2025

Om forestillingen
Alex kan ikke genkende sig selv i spejlet og er midt i en kæmpe tøjkrise. En krise, der efterhånden har bredt sig langt udover tøjskabet. Alex møder den excentriske dragqueen Sylvia Starlight, der tager dem på en rejse ud i at udtrykke sig selv. Gennem performances og flashbacks møder de bedstevennen Benjamin fra klassen og Rita fra charterferien, der begge får stor betydning for Alex’ erkendelsesrejse. En fortælling om at være ung og søge sin identitet. Sin egen fortolkning af det, man gerne vil udtrykke til verden. Om rejsen til selverkendelse ved at udtrykke sit indre gennem det ydre og om at gøre op med samfundets normer og fordomme i forhold til, hvordan vi udtrykker vores køn.

Praktiske oplysninger
Det er ikke tilladt at fotografere eller filme under forestillingen.

Om tilmeldingen
Når I opretter en tilmelding, skal I starte med at angive antallet af børn, I ønsker at tilmelde. Voksne tilmeldes ikke. Ved behov kan I annullere tilmeldingen frem til sidste dag i tilmeldingsperioden ved at følge linket i den bekræftende mail. Herefter er tilmeldingen bindende. Faktura fremsendes 8 dage før arrangementet afholdes. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 20211566 eller på kgjes@naestved.dk

Undervisningsmaterialer
I teaterforestillingen ”Spejlvendt” sætter HiLS DiN MOR fokus på kønsudtryk med udgangspunkt i karakteren Alex, som skal starte i niende klasse. Dette undervisningsmateriale indeholder en række analyse- og refleksionsøvelser, så I sammen i klassen kan få et fælles sprog om jeres teateroplevelse, og de tematikker, forestillingen formidler.

Se materialet her:
teater.hilsdinmor.dk/downloads/spejlvendt/Undervisningsmateriale-Spejlvendt.pdf

Foto: Gudmund Thai