Holbæk Teater og Teateret Fair Play spiller “Ud med Knud”

WAUW præsenterer:
Ud med Knud
4.-6. kl.

28. og 29. september 2021

En musikalsk teaterforestilling om en dreng og hans bedste ven kræften. Efter Jesper Wung-Sungs anmelderroste roman af samme navn.

William er en helt almindelig dreng, som tænker på helt almindelige ting. Som at han gerne vil beholde sin faste plads ved siden af sin bedste ven Sebastian. Og at Katrine fra klassen er sød. Men William tænker også på Knud. Og Knud er ikke nogen almindelig dreng. Knud er Williams sygdom. For William har kræft. Og Knud er ikke lige den slags ven, man drømmer om. Så hvordan slipper man af med ham?

UD MED KNUD er en livsbekræftende og morsom musikalsk fortælling for børn og voksne – om at leve med sygdom helt tæt inde på livet. Bemærk at teatret har udviklet et undervisningsmateriale til brug både før og efter forestillingen.

OBS – kun for elever i 5.- 6. kl.: Næstved Bibliotek tilbyder en forudgående workshop for elever i 5.-6. kl. med afsæt i bogen “Ud med Knud” af Jesper Wung-Sung. Tilmelding hertil skal ske direkte til Næstved Bibliotek.

Praktiske oplysninger
Dørene til foyeren til Ny Ridehus åbner 30 minutter før hver forestilling. Seating af publikum mv. finder sted i overenstemmelse med gældende retningslinjer vedr. Corona. Seating påbegyndes 15 minutter før hver forestilling starter. Det er ikke tilladt at filme eller tage billeder under forestillingen. Mad og drikke må ikke medbringes i salen. 

COVID-19
Børnekulturhuset forbeholder sig retten til at aflyse eller ændre arrangementet, hvis myndighedernes retningslinjer og lovgivning i forhold til CORONA ikke kan efterleves på det tidspunkt, hvor arrangementet skal finde sted. Ved aflysning eller ændring af arrangementet får tilmeldte besked pr. mail. Billetterne refunderes ved aflysning.

Tilmelding
Når I opretter en tilmelding, skal I starte med at angive antallet af børn, I ønsker at tilmelde. Voksne tilmeldes ikke. Skulle I fortryde en tilmelding, kan I frem til d. 1. september 2021 selv annullere tilmeldingen ved at følge linket i den bekræftende mail. Herefter er tilmeldingen bindende. Faktura fremsendes 90 dage efter I har foretaget en tilmelding. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 2021 1566 eller på kgjes@naestved.dk