Hr. Bog og Skovens venner
17. - 21. maj kl. 8.45 - 10.45
En fortællende sanseworkshop der sætter gang i barnets sanser og underbygger børnenes evne til at hjælpe andre.
Hr. Bog bor i Skoven med sine venner Gak Grævling, By Bæver og Sporty Bjørn. De tre dyr har hver især et problem, som børnene hjælper med at løse gennem bevægelse, tegning og sang.
Børnene sanker forråd på en motorikbane, tegner en dæmning til bævernes frokost og synger godnat sange for bjørnen, så den kan sove dejligt. Vi kigger i Hr. Bogs fine skovbog, snuser til kogler gemt i bladene og mærker på den frosne skovsø.
Om underviseren
Henriette Brun er tegner, formidler og selvstændig børnekulturaktør
Praktiske oplysninger
Institutionen skal selv sørge for at fylde en bradepande med vand og fryse den to dage før workshoppen afholdes. (Den frosne bradepande skal gøre det ud for skovsø i fortællingen). Det rum, som workshoppen afholdes i, skal have et ryddet gulvareal og være friholdt for gennemgang.
Første workshop varer fra kl. 8.45-9.30 og anden workshops fra kl. 10.00-10.45. Der kan deltage op til 12 børn ved hver workshop. Børnene skal have tøj på, som gerne må blive beskidt.
Tilmelding
- Målgruppe: 1½ år - 3 år
- Sted: Egen institution
- Max antal børn: 24 - fordelt i to hold
- Underviser/kunstner: Henriette Brun
Kursus om dans med de
0-3 årige
6. maj kl. 9.00 og kl. 12.00
Vil du være endnu bedre til at formidle glæden ved at danse og bevæge sig? Savner du konkrete redskaber til arbejdet med dans som udtryksform? Så har du chancen nu, hvor Børnekulturhuset i samarbejde med Dansehallerne tilbyder dette gratis kursus.
Kurset fungerer delvist som optakt til de institutioner, der skal opleve dansekompagniet MYKA under Børnekulturfestivalen i uge 20 – men alle der arbejder med børn mellem 0-3 år er velkomne. Workshoppen henvender sig til alle dagplejere, pædagoger og medhjælpere, som har lyst til at tage fat om dansen som æstetisk funderet sprog, hvor det er dansen og kroppen, der udtrykker og kommunikerer.
På workshoppen bliver du præsenteret for dans som æstetisk udtryksform på en let tilgængelig måde, hvor sanselighed, fantasi og medskaben er kodeord. Du får konkret inspiration til aktiviteter, du kan tage videre i hverdagen.
Om underviseren
Workshopholdere er danserne Marie Bru Eide og Georgia Kapodostria fra Dansehallerne. Dansehallerne er et nationalt ressourcecenter for dans og koreografi.
Praktiske oplysninger
Du kommer til at være fysisk aktiv – så husk tøj, du kan bevæge dig i. Det kræver ingen forhåndskendskab til dans for at deltage. Alle kan være med.
Er det ikke muligt at afholde kurset med fysisk fremmøde, vil kurset blive udbudt digitalt til de tilmeldte.
Tilmelding
- Målgruppe: Personale i vuggestue og dagpleje
- Sted: Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Ny Ridehus, Grønnegade 10, 4700 Næstved
- Max antal: 8 pr. hold
- Underviser/kunstner: Danserne Marie Bru Eide og Georgia Kapodostria
Kursus om dialogisk læsning og Næssis APP
3. og 4. maj kl. 9.00 - 12.00
Næssis APP har vokset sig større. Nu byder APP’en også på historier om Næssi ledsaget af flotte illustrationer. Aase Morell og Britt Ilsfort vejleder på dette kursus i at anvende de nye historier på Næssis APP til dialogisk læsning med de 1-3-årige.
Deltagerne bliver klædt på til selv at arbejde med Næssis APP og dialogisk læsning under Børnekulturfestivalen i uge 20, hvor det er hensigten, at deltagerne gennemfører læseshows for de 1-3-årige i egen institution eller PlusTilbud.
Efter kurset har den enkelte deltager mulighed for at få fortsat sparring og supervision om metoden hos enten Aase eller Britt.
Kursets indhold:
- Deltagerne præsenteres for metoden dialogisk læsning og variationen læseshow
- Deltagerne oplever Britt og Aase spille “Historien om Næssis venner” som læseshow
- Deltagerne bliver fortrolige med materialet, historien og metoden og øver sig i små grupper
- Deltagerne viser deres læseshows for hinanden
- Deltagerne planlægger hvornår og for hvem, de skal spille under Børnekulturfestivalen
- Hver deltager tilknyttes Britt eller Aase som supervisor
Om underviserne
Aase Morell og Britt Ilsfort er begge sprogkonsulenter fra Center for Dagtilbud og Skole i Næstved Kommune.
Tilmelding
Tilmelding til dette kursus åbner op, når vi ved hvornår pædagogisk personale igen må mødes på tværs af institutioner.
- Målgruppe: Personale der til dagligt arbejder med de 1-3 årige
- Sted: Børnekulturhuset, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved
- Max antal: 8 deltagere
- Underviser/kunstner: Aase Morell og Britt Ilsfort
Læseshow
12. maj kl. 9.00 - 9.45, kl. 10.00 - 10.45 &
13. maj kl. 9.00 - 9.45
Ib møder en gris, som er blevet væk fra sin mor. Heldigvis har Ib slået sit telt op. Grisen får lov til at sove i Ibs sovepose imens Ib holder vagt med sin forsvarspind. Vi opfører historien som læseshow.
Børnene får læst historien op og ser forestillingen samtidig. Efter at have hørt historien pynter børnene et telt og maler ansigt på en sten gris. Hvert barn får et sæt med telt, gris og Ib hjem.
Øvrig information
Britt Ilsfort og Aase Morell er sprogkonsulenter fra Center for Dagtilbud og skole.
Tilmelding
- Målgruppe: 18-36 måneder
- Sted: Teatersalen, Grønnegades Kaserne Kulturcenter & Fuglebjerg Bibliotek.
- Max antal børn: 16
- Underviser/kunstner: Britt Ilsfort og Aase Morell
- Ansøg om tilskud til transport her
Leg med lyd og bevægelse
17. - 21. maj kl. 9.00 - 11.00
Igennem leg med lyd og bevægelse inviteres børnene til deltagelse i et skabende musikalsk fællesskab. Med udgangspunkt i Lotte Kærsås pædagogiske metode skabes der mulighed for, at det enkelte barns idéer kan foldes ud gennem aktiviteterne, der rammesættes af underviserne.
Undervisningen er bygget op efter en fast form: Velkomst, bevægelse, lyd og afslutning. Vi skal bl.a. danse som trolde, skabe en vejrudsigt og i fællesskab sætte lyd til en hverdagsfortælling.
Og så skal vi have det sjovt. Personalet får ved workshoppens afslutning udleveret en kort vejledning/opskrift på aktiviteterne fra workshoppen, så både børn og voksne selv kan lege videre
Om underviserne
I vil enten få besøg af Christina Mai Nielsen eller Liz Melkane, som begge er uddannet musiklærere. Liz er musikpædagog i en integreret daginstitution. Christina underviser i musik og trivsel på forskellige skoler og daginstitutioner. Begge er aktive musikere.
Praktiske oplysninger
Første workshop varer fra kl. 9.00 – 9.45 og anden workshop fra 10.15 – 11.00. Der kan deltage op til 14 børn ved hver workshop og mindst 2 voksne. De deltagende institutioner modtager forud for workshoppens afholdelse et gavesæt med 14 måtter og 14 rasleæg, som skal lægges klar i en rundkreds i det rum hvor workshoppen skal afholdes.
Rummet skal have gulvplads nok til en rundkreds med 14 børn og 3 voksne. Rummet kan f.eks. være et fællesrum/soverum, men må ikke være et gennemgangsrum.
Tilmelding
- Målgruppe: 1-3 år (barnet skal selv kunne gå
- Sted: Egen institution
- Max antal børn: 28 fordelt på to hold
- Underviser/kunstner: Christina Mai Nielsen eller Liz Melkane
Månen og Rumrejsen
18., 19. og 20. maj kl. 8.30 - 12.00
To professionelle dansere fra Dansehallerne kommer på besøg hos jer med to interaktive danseforestillinger: MÅNEN for børn i alderen 0-24 måneder og RUMREJSEN for de 2-4-årige. Danserne laver tre forestillinger sammen med jer i løbet af formiddagen. F.eks. 2xMÅNEN og 1xRUMREJSEN eller 1xMÅNEN og 2xRUMREJSEN eller 3XMÅNEN eller x3RUMREJSEN – det er op til jer.
MÅNEN for børn i alderen 0-24 måneder
Vi går sammen på opdagelse i et trygt, sanseligt og poetisk rum, hvor vi undersøger månens magiske univers og stemninger. Månen er et interaktivt scenekunstværk på børnenes præmisser, som vækker alle sanser med dans, rekvisitter, lys og musik.
Mød danserne her: https://vimeo.com/391945833
Varighed: 30 minutter.
Antal: Max. 15 børn sammen med 3-4 aktive voksne.
RUMREJSEN for de 2-4-årige
Rumraketter, stjernestøv, glimmer og månemagi. To dansende rumvæsner tager jer med på en sanselig, fysisk og fantasifuld rumrejse. Gennem bevægelse, dans og musik skaber vi sammen en bevægelseshistorie, hvor vi møder andre rumvæsner og kan se, høre og sanse rummets glitrende stjerner.
Varighed: 45 minutter.
Antal: Max. 15 børn sammen med 3-4 aktive voksne.
KURSUS
Bemærk at Børnekulturhuset i samarbejde med Dansehallerne tilbyder kursus om dans med de 0-3-årige d. 6. maj. Kurset fungerer som en optakt til danseforestillingerne under Børnekulturfestivalen.
Om underviser
I får besøg af to professionelle dansere fra Dansehallerne, som er et nationalt ressourcecenter for dans og koreografi. Læs mere på www.dansehallerne.dk/kora
Praktiske oplysninger
I vil forud for besøget blive kontaktet af en af danserne, som aftaler dagens program samt spilletidspunkter med jer. Forestillingerne afvikles i et ryddet, lunt og rent rum på minimum 6 x 6 meter, som kan rumme de deltagende børn og voksne i bevægelse, og som ikke er gennemgangsrum. Danserne ankommer 1 time før første forestilling.
Tilmelding
18. maj kl. 8.30 – 12.00
19. maj kl. 8.30 – 12.00
20. maj kl. 8.30 – 12.00
I vil forud for besøget blive kontaktet af en af danserne, som aftaler dagens program samt spilletidspunkter med jer.
- Målgruppe: 0-24 måneder og 2-4 årige
- Sted: Egen institution
- Max antal børn: 45 fordelt på 3 hold
- Underviser/kunstner: Dansehallerne
Print ud og pynt op
Kære dagtilbud / Kære skoler / Kære SFO’er
Brug dette materiale til at pynte op sammen med børnene. Print ud, pynt op og mærk hvordan stemningen af Børnekulturfestival flytter ind hos jer .
Lyt til sangen “Festival i Næstved” på Næssis APP, mens I pynter op.
Rigtig god Børnekulturfestival!
PLAKAT:VARM OP TIL BØRNEKULTURFESTIVAL MED NYE HISTIORIER OM NÆSSI PÅ NÆSSIS APP
PLAKAT: BØRNEKULTURFESTIVAL 2021
Koncert: Det klassiske alfabet
12. maj kl. 9.30 - 10.15, kl. 10.45 - 11.30
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ – 28 skal der stå….. Hvad har Mozart mon at gøre med alfabetet? Hvad har en tværfløjte og et akkordeon til fælles? Hvordan mon musikkens alfabet lyder?
Alt dette og meget mere får du svar på, hvis du kommer til klassisk koncert med Louise og Malene. Efter koncerten er der, som altid, mulighed for at komme op og tale med musikerne.
Louise og Malene kommer kørende i et lille hus på hjul, som kan klappes ud til intet mindre end en koncertsal.
Øvrig information
Malene Nørgaard Nikolajsen spiller tværfløjte og Louise Lau Kristensen spiller akkordeon.
Tilmelding
- Målgruppe: 2-7 år
- Sted: Haletudsen, Nyvej 11, 4171 Glumsø
- Max antal børn: 60
- Underviser/kunstner: Duoen Louise og Malene
- Ansøg om tilskud til transport her
Fredagsfest
15. maj kl. 9.00 - 11.30
Vær med til Fredagsfesten og slut Børnekulturfestivalen af med en hyggelig dag i legens og kulturens tegn.
Her kan I nyde festivalstemningen og gå rundt til forskellige aktiviteter i eget
tempo mellem kl. 9.00 og 11.30. Kl. 10.00 tænder vi op for grillen, så I kan grille jeres
medbragte pølser og brød.
Dagens program

Hos snitteværkstedet flytter lidt af skoven ind på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Vi har grenene, pindene, savene, knivene, sandpapiret, snitteeksperter og masser af plaster med!
Vælg jer en af vores medbragte figurer / modeller som I vil snitte og find en god pind.
Herefter er det ren afstresning, at sætte sig i rundkredsen og kun skulle fokusere på pinden og kniven.
Det er så dejligt at se, når pinden pludselig bliver til det, man har tænkt!
Lokale: Lave Ridebane
Aldersgruppe: 2-6 år


I inviteres til at lege. Området vil sprudle af legeaktiviteter, hvor både sanser og motorik udfordres.
Lokale: Lave Ridebane
Aldersgruppe: 2-6 år

Kom og syng, leg og dans til fredagsfesten, der afslutter børnekulturfestivalen. Michael Lydiker fra Akaciehuset står klar på Lave Ridebane med sin guitar og spiller sange, som børnene kender og kan synge med på.
Der vil både være stille sange, sjove sange, vilde sange, sanglege og sange hvor børnene deltager med fagter.
Aldersgruppe: 2-6 år


Billebold er et indendørs boldspil, hvor børnene skal kæmpe mod digitale, farvestrålende biller, der kravler rundt på væggen.
Et spil tager 10-15 minutter og der er mulighed for at spille igen, hvis der ikke er kø.
Aldersgruppe: 2-6 år

Kom og møde de dygtige håndværkere fra Dansk Hulebyg. Sammen skal I arbejde med konstruktion og beklædning af tre tipi-formede huler.
Der arbejdes med tagrør, brædder og muddermaling. Og også fukssvans, tommestok, pensler og sisal reb.
Vi laver knob og binder knuder, fletter og væver. Alt sammen med børn i vuggestue, dagpleje og børnehavealderen.
Aldersgruppe: 2-6 år

I Kriblekrableland kan børnene møde kakerlakker, vandrende blade og andet småkryb sammen med Dansemyggene fra område Nord.
Fokus er på at kunne se og mærke smådyrene – undersøge og eksperimentere.
Aldersgruppe: 2-6 år

Kom forbi Børnekulturhuset og lav et fælles rivebillede af Næssi, hans postkasse og Sjølundstårnet.
Mette Westergaard fra Egernbo og Jane Sommer fra Børnely står for en workshop med fokus på samarbejde, nærvær og kreativitet.
Sammen skal I fremstille et stort rivebillede af Næssi foran Sjølundstårnet. Hvert barn får mulighed for at sætte sit eget aftryk og være medskaber af et fælles projekt.
Rivebilledet af Næssi, hans postkasse, Sjølundstårnet og Sjølundsbakken kommer efterfølgende op at hænge i Børnekulturhuset til glæde for de mange besøgende.
Aldersgruppe: 2-6 år

Mekaniske figurer, der kan trækkes op og køre selv, beklædes med silk clay, som er en slags modellervoks.
Børnene får de fine, sjove biller med hjem og kan lege løs med dem i institutionen.
Aldersgruppe: 2-6 år

Find en eller flere af vores 5 Geocachere i og uden for det Historiske hjørne på Grønnegades Kaserne Kulturcenter og fremstil din egen Geocacher.
Geocachen er en boks på 0,5-2 liter, som indeholder små billige genstande.
Når du finder en Geocach må du bytte en af de små genstande ud med en ting, du selv har medbragt. Vi har placeret 5 hints til hvor du kan finde vores Geocachere og ved selvsyn undersøge indholdet i de sjove skatte og evt. bytte en genstand ud med noget, du selv har med.
I det Historiske hjørne kan du fremstille en Geocach og sætte den i byttecentralen i indgangen til det historiske hjørne. Medbring selv en genstand til dette formål. Du må tage en af de andre Geocachere med hjem og kan eventuelt starte din egen analoge Geocach op.
Aldersgruppe: 2-6 år


Kl. 10.00 tændes grillen så I kan grille sine medbragte pølser og brød.
Grillen står på Lave Ridebane.
Tilmelding
- Målgruppe: 2-6 år
- Sted: Lave Ridebane, Grønnegades Kaserne Kulturcenter
- Max antal børn: 450
- Ansøg om tilskud til transport her