Om forestillingen
Ude på landet var der en gammel gård… Sådan starter den vidunderlige historie om Klodshans.
Forestillingen er den velkendte fortælling om Klodshans, som på trods af sin far og sine brødre, ridder af sted på sin gedebuk til kongens slot, for at tale sig kongedatteren til.
De to skuespillere spiller alle rollerne i en forrygende sjov og kraftfuld forestilling for de 4-6-årige. Glæd jer til musik, dans og vilde kostumer.
WAUW-kuffert
Der tilbydes ikke WAUW-kufferter til denne forestilling.
Workshop på Næstved Bibliotek
Næstved Bibliotek tilbyder en workshop om Klods-Hans i uge 43. Tilmeldte til teaterforestillingen KLODSHANS vil modtage særskilt invitation.
Det børnekulturelle årshjul
Forestillingen KLODSHANS understøtter det børnekulturelle årshjul på dagtilbudsområdet i Næstved Kommune, hvor der i perioden september-november er tema om Eventyr og Magi.
Praktiske oplysninger
Det er ikke tilladt at fotografere eller filme under forestillingen.
Om tilmeldingen
Når I opretter en tilmelding, skal I starte med at angive antallet af børn, I ønsker at tilmelde. Voksne tilmeldes ikke. Ved behov kan I annullere tilmeldingen frem til sidste dag i tilmeldingsperioden ved at følge linket i den bekræftende mail. Herefter er tilmeldingen bindende. Frist for betaling er senest 8 dage før arrangementet afholdes. Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på tlf. 20211566 eller på kgjes@naestved.dk


