Åbningsfesten

D. 18. maj kl. 10.00 til 11.00

Kom med til åbningen af Næstved Børnekulturfestival, som afholdes for 24. gang.

Næstved Avantgarden åbner ballet med akrobatik og festlige rytmer. Festivalens åbnes af udvalgsformand Anette Brix, som holder åbningstalen.

Herefter er der koncert med Næssi og Ulla Abdullas Cocobongoband, hvor I bl.a. skal danse med til Børnekulturfestivalens kendingsmelodi “Festival i Næstved”.

De Skøre Strømere fra Næstveds Egnsteater, Dansk Rakkerpak, sørger for ro, orden og smil på læberne undervejs.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Praktiske oplysninger
Husk at deltagelse i Åbningsfesten kræver tilmelding.

  1. Festival i Næstved 2:03

Små Synger Sammen om sørøvere og hemmelige skatte

D. 22. maj kl. 9.15 -9.55 og 10.30 - 11.15

Kom med til sangdagen Små Synger Sammen, som denne gang handler om sørøvere.

Find skattekortet frem og vær med til en festlig sangdag lastet med sjove sange om pirater, papegøjer, øde øer – og en hemmelig skat.

De tre gæve sørøvere, Maria, Frida og Lonnie fra Næstved Musikskole, har sammensat et sangprogram med inspiration hentet fra Sangglads materiale Små Synger Sammen.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviserne
Frida Fridriksdottir, Maria Dynesen og Lonnie Kristiansen fra Næstved Musikskole er musiklærere og arbejder til dagligt med formidling af sang og musik til de mindste.

Praktiske oplysninger
Ca. tre uger før vil de tilmeldte få tilsendt en oversigt over hvilke sange, der synges til Små Synger Sammen. Vi opfordrer til, at I synger sangene sammen med jeres børn både før og efter sangdagen.

Musiktime med Maria

D. 20. og 26. maj kl. 9.30 - 10.15

Vi skal synge, danse, bruge tørklæder og rytmeinstrumenter og ind under den store musikfaldskærm. Kom og mærk musikken i børnehøjde.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Maria Dynesen er underviser på Næstved Musikskole med speciale i musik og sang for helt små børn.

Sanselige historier

D. 20. maj kl. 8.45 til 9.00, 9.10 til 9.25, 9.35 til 9.50, 10.00 til 10.15, 10.25 til 10.40, 10.50 til 11.05

I denne workshop inviterer Emilia børnene med ind i små “huler” af fortælling, hvor vi sammen går på opdagelse i historier gemt mellem ting, lyde og sanser.

En kasse kan blive til en hule, et tæppe til en hemmelig grotte og en lommelygte kan afsløre skjulte detaljer. Små børn oplever verden gennem kroppen og sanserne.

Når vi i en historie møder en blød bamse, en raslende nøgle eller en gul bold, skal vi ikke bare høre om den, vi skal røre, se og lege med den. På den måde bliver hver ting en lille hemmelighed, der hjælper historien med at åbne sig.

Vi bruger også hånddukker, som kan titte frem fra “hulen” og gøre det ekstra spændende at både kigge og lytte. Undervejs inviteres børnene til at komme med idéer, lyde, bevægelser og små input.

Måske gemmer der sig en hemmelig lyd i en sok eller en lille figur, der bor inde i en taske?

Om underviserne
Emilia Huusfeldt er skuespiller, forfatter og sociolog og har mere end 30 års erfaring inden for eventyr og dramaformidling til børn.

Musik i hulen

D. 19., 20., 21., og 22. maj kl. 9.00 - 9.30 og 10.00 - 10.30

Kom med til en hyggelig musiksamling med fokus på lyd, leg, krop og stemme. Samlingen finder sted i et stort telt – en lavvu – hvor der er rigtig hulestemning.

Men hvilke sange kan man synge i en hule? Og hvordan lyder det, når man skal bygge en hule eller gemme sig i den? Tidligere kursister fra projekt Små Fødder sidder klar i hulen til at synge og lege med lyd sammen med jer.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Ninna Marie Fløistrup Olsen er pædagog i Birkehegnet, og Christina Kese Jensen er pædagog i Diget. Begge har de deltaget i kursusrækken under Projekt Små Fødder, som handler om musik, leg, lyd og bevægelse med de 1-4-årige.

Læs mere om Små Fødder på www.naessi.dk/projekter

Vildt maleri

D. 19., 21., og 22. maj kl. 8.45 - 9.30 og 10.00 til 10.45

Kom og lav vilde malerier med alle sanser i spil. I workshoppen males på et stort lærred opspændt på gulvet.

Børnene bruger hele kroppen, når de strinter, prikker og skurrer maling på med grene, bildæk, fluesmækkere og tennisbolde.

Stemningen bliver sat med lyden af bølgeskvulp, flamenco og klassisk musik. Når malerierne er tørre, kan de afhentes efter nærmere aftale, i løbet af festivalen.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Henriette Brun er uddannet tegner og har i over 25 år lavet workshops for børn. Hendes speciale er workshopfortællinger.

Praktiske oplysninger
Der er vaskefaciliteter ved siden af det lokale I skal være i. Husk tøj der gerne må få maling på sig samt vådservietter el.lign. 

Ballet med de mindste

D. 20., 21., 27. og 28. maj kl. 9.00 - 10.30

Få besøg i jeres egen institution af balletunderviser Sofie Blond, som giver de yngste børn en stjernestund i ballettens verden. Med en legende tilgang til ballet vil vi danse os ind i en fantasiverden fyldt med smuk musik og glade bevægelser.

Med balletlegene, ”Til bal på slottet,” skal vi danse som soldater, der går vagt og finde vej ind på slottet gennem den magiske dør. Vi skal også gå tur i slottets have, dufte til de smukke blomster og dække bord med kæmpe tallerkener. Glæd jer til at danse på slottet i det fineste ballettøj, som Sofie har med til jer.

Forberedelse: Inden I får besøg af Sofie, kan I lave kroner sammen med børnene, som de kan have på, når de skal danse. Tak til Balletskolen i Næstved og Birgit Dans for lån af kostumer. Det forventes at pædagogerne er aktivt deltagende sammen med børnene.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Sofie Blond har danset ballet i over 30 år og er desuden uddannet pædagog med speciale i kreativ dans. Sofie Blond er daglig leder og balletunderviser på Balletskolen i Næstved og desuden pædagog i Børnehuset Bølgen.

Praktiske oplysninger
Bemærk at institutionen forventes at stille et stort, opvarmet og ryddet rum uden gennemgang til rådighed.

Rummet skal mindst være mindst 6×6 meter. Sofie ankommer kl. 8.30 og gør klar. Hun laver første workshop kl. 9.00-9.30 og anden workshop kl. 10.00-10.30. Der skal deltage 9 eller 10 børn pr. workshop. 

Materialekasse til 2-årige

D. 18. - 29. maj

OBS: Afhentning af materialekassen skal ske d. 13. april kl. 8.00-16.00 i Børnekulturhuset på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Denne aktivitet er en materialekasse, som I selv skal sætte i spil sammen med jeres børn. Materialekassen tager udgangspunkt i bogen ”Hasulle Banulle bygger hule” og understøtter Børnekulturfestivalens tema Huler og Hemmeligheder.

Materialekassen skal anvendes under Børnekulturfestivalen d. 18.-29. maj 2026 og tæller som en aktivitet på lige fod med de øvrige aktiviteter i festivalens program.

Indholdet af materialekassen lægger op til dialogisk læsning af bogen ”Hasulle Banulle Bygger hule” og ni kreative aktiviteter med de 2-årige

  • Lav små Hasulle væsener
  • Indret en hemmelig foldehule
  • Byg en mini-isbil af skrot
  • Byg minhuler med ler og ispinde
  • Lav en giga marionet-Hasulle
  • Leg isbutik og mal træ-is
  • Byg og leg i hemmelige huler
  • Leg bjørnen sover
  • Leg med farver og frys-selv-is

I kassen ligger

  • Bogen ”Hasulle Banulle bygger hule” af Chr. Winther
  • Idékatalog til dialogisk læsning af bogen
  • Skriftligt idékatalog med inspiration til ni kreative, finurlige og sanselige aktiviteter
  • Kreative materialer til 8 børn


Derudover forventes I selv at bidrage med enkelte materialer som fx lim, limpistol, pensler og genbrugsmaterialer.

Om bogen ”Hasulle Banulle bygger hule”
Den temperamentsfulde og sjove Hasulle Banulle bor i en mobilmast, hvor han har bygget en hule af 11 gamle ispinde. Men Hasulle Banulle er træt af sin hule. Den er grim. Han har brug for fornyelse! Derfor indleder han selvfølgelig en jagt på ispinde… Dem skal han bruge til at bygge sin nye, smukke hule. Mon han endelig bliver tilfreds?

Hvem står bag?
Materialekassen er udarbejdet af Aase Morell, pædagogisk sprogkonsulent i Center for dagtilbud, skole og forebyggelse samt Martin Krogh og Christel Witthøft fra Næstved Makerspace.

Materialekasse til 3-6-årige

D. 18. - 29. maj

OBS: Afhentning af materialekassen skal ske d. 13. april kl. 8.00-16.00 i Børnekulturhuset på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Denne aktivitet er en materialekasse, som I selv skal sætte i spil sammen med jeres børn. Materialekassen tager udgangspunkt i bogen ”Hasulle Banulle bygger hule” og understøtter Børnekulturfestivalens tema Huler og Hemmeligheder.

Materialekassen skal anvendes under Børnekulturfestivalen d. 18.-29. maj 2026 og tæller som en aktivitet på lige fod med de øvrige aktiviteter i festivalens program.

Indholdet af materialekassen lægger op til dialogisk læsning af bogen ”Hasulle Banulle Bygger hule” og ni kreative aktiviteter med de 3-6-årige

  • Lav små Hasulle væsener
  • Indret en hemmelig foldehule
  • Byg en mini-isbil af skrot
  • Byg en mobilmast
  • Lav en giga marionet-Hasulle
  • Leg isbutik og mal træ-is
  • Byg og leg i hemmelige huler
  • Leg bjørnen sover
  • Farver på frost
I kassen ligger
  • Bogen ”Hasulle Banulle bygger hule” af Chr. Winther
  • Idékatalog til dialogisk læsning af bogen
  • Skriftligt idékatalog med inspiration til ni kreative, finurlige og fantasifulde aktiviteter
  • Hasulle Banulles hjem, en mobilmast i træ, udskåret og produceret af Næstved Makerspace.
  • Kreative materialer til 25 børn
Derudover forventes I selv at bidrage med enkelte materialer som fx lim, limpistol, pensler og genbrugsmaterialer.

Om bogen ”Hasulle Banulle bygger hule”
Den temperamentsfulde og sjove Hasulle Banulle bor i en mobilmast, hvor han har bygget en hule af 11 gamle ispinde. Men Hasulle Banulle er træt af sin hule. Den er grim. Han har brug for fornyelse! Derfor indleder han selvfølgelig en jagt på ispinde… Dem skal han bruge til at bygge sin nye, smukke hule. Mon han endelig bliver tilfreds?

Hvem står bag?
Materialekassen er udarbejdet af Aase Morell, pædagogisk sprogkonsulent i Center for dagtilbud, skole og forebyggelse samt Martin Krogh og Christel Witthøft fra Næstved Makerspace.

Musiktime med Frida

D. 19., 20. og 21. maj kl. 9.00 - 10.30

I får besøg af Frida fra Næstved Musikskole, som har taget dukken Lise med. I skal synge og lave forskellige sanglege sammen.

I skal også høre Frida spille på både trækbasun og marimba. Glæd jer til en musiktime med fokus på fantasi, musik og bevægelse.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Frida Fridriksdottir fra Næstved Musikskole er underviser i rytmisk solosang, børnekor og forældre/barn hold.

Praktiske oplysninger
Frida laver to musiktimer hos jer. Der kan deltage 16-20 børn pr. musiktime. I kan derfor tilmelde min. 32 og max. 40 børn i alderen 3-6 år. Første musiktime afholdes kl. 9.00-9.40 og 2. musiktime afholdes kl. 9.50-10.30.

Bemærk at musiktimen skal afholdes i et varmt og ryddet rum uden gennemgang og øvrig forstyrrelse.

Musiktime med Maria for børnehavebørn

D. 20. og 26. maj kl. 10.45 - 11.30

Vi skal synge, danse, bruge forskellige rytmeinstrumenter og mærke musikken i børnehøjde.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Maria Dynesen er underviser på Næstved Musikskole med speciale i musik og sang for helt små børn.

Hule og himmelseng

D. 22., 26., 29., og 1. juni kl. 9.30 - 10.15 og 10.45 - 11.30

Bemærk: Denne workshop kører både i uge 21, 22 og 23. 

Kom og oplev “Historien om Næssis Sovetid” som fortælleteater.

Børnene er aktivt deltagende med deres krop og sanser både før, under og efter fortællingen. Sammen bygger vi en stor himmelseng – lige til at lege hule i.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Forberedelse
I har mulighed for at forberede børnene ved at læse eller lytte til historien om Næssis Sovetid. Find den på Næssis App eller i den gule Næssi-bog.

Om underviseren
Aase Morell er pædagogisk sprogkonsulent ansat i Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse, Næstved Kommune.

Praktiske oplysninger
Til workshoppen opfordres børn og voksne til at være iført nattøj og medbringe en sovebamse. Det er muligt at klæde om på stedet.

Kogle Kanogles hule

D. 19., 21., 26., og 28. maj kl. 9.00 - 10.00 og 10.30 - 11.30

Kogle Kanogle er en jaloux grankogle. Hans fætter Hasulle Banulle har en meget flottere hule end ham selv.

I denne workshop bygger vi Kogle Kanogle ud af en grankogle og laver en lille hule til ham i en skotøjsæske. Børnene arbejder sammen i grupper af to. I workshoppen arbejder børnene med rummelig forståelse, æstetik, finmotorik, materialeforståelse og meget mere.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Workshoppen ledes af Martin Krogh fra Makerspace Næstved, som er et stort værksted for leg, eksperimenter, sysler og teknologi.  

Praktiske oplysninger og forberedelse
Sammen med børnene kan I med fordel indsamle små stykker farverigt skrald, små grene og kviste, småsten og andre materialer, som kan være rekvisitter i Kogle Kanogles hule. Kogle Kanogle kan også godt lide små stykker gammelt legetøj, gerne noget der er gået i stykker. Tag alle jeres fund med til workshoppen.

I kan med fordel låne bogen ”Hasulle Banulle bygger hule” af Chr. Winther og læse den med børnene inden workshoppen.

Dans i børnehaven

D. 13., 19., 20., 21., og 22. maj kl. 9.00 - 10.40

OBS: Denne workshop tyvstarter allerede i uge 20.

Om workshoppen: Få besøg i jeres egen institution af Christina Mølgård, som er professionel danser og danseformidler.

Sammen skal I undersøge kroppens muligheder og udtryksformer på en sjov og legende måde ud fra temaet Huler og Hemmeligheder.

Børnene får erfaring med at udtrykke sig kreativt gennem bevægelse med fokus på fællesskabet. Det forventes at pædagogerne er deltagende i workshoppen sammen med børnene.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Christina Mølgård er professionel danser og danseformidler. Hun har bl.a. medvirket i musicals, lavet børneteaterog film.

Praktiske oplysninger
Christina laver to danseworkshops hos jer. Der kan deltage 16-18 børn pr. workshop. I kan derfor tilmelde min. 32 og max. 36 børn i alderen 3-6 år.

Første workshop afholdes kl. 9.00-9.40 og 2. workshop kl. 10.00-10.40. Bemærk at danseworkshoppen skal afholdes i et stort, opvarmet og ryddet rum uden gennemgang.

Der skal være plads til at 18 børn plus voksne kan danse og bevæge sig. 

Spor efter Næssi

D. 26., 27. og 28. maj kl. 9.15 - 10.15 og 10.45 - 11.45

Næssi er stukket af fra oprydningen ved sin hule og er taget ud for at lege med Ulla Abdulla. På græsset ved Sjølundstårnet ligger både kager, malerier og meget andet, som Næssi har efterladt. Nu skal børnene hjælpe med at få styr på det hele igen, inden Næssi kommer tilbage til sin hule.

I skal rundt til forskellige poster, hvor børnene sættes i sving af Maria og Christel fra Billedskolen. Til sidst ringer I til det mest hemmelige telefonnummer i verden – og hvis I er heldige, er det Næssi der tager telefonen!

I må meget gerne lægge tegninger i Næssis postkasse, når I kommer til workshoppen. Postkassen står lige ved siden af Sjølundstårnet.

Post nr. 1: Kaos-kage-køkkenet
Her skal børnene pynte små selv-udstukne kager fra Næssis efterladte kagerod.

Post nr. 2: Malermester Næssis ufærdige malerier
Her skal børnene blande farver og male videre på de ufærdige malerier, som Næssi var i gang med.

Post nr. 3: Det hjertelige hjerteværksted
Her skal børnene tegner små hjerter på en hvid dug og på en lille kop. Både dug og kopper, får I med hjem, når workshoppen er slut.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Billedkunstnerne Maria Wolder og Christel Witthøft Cortz underviser til dagligt på Billedskolen Storstrøm. 

Vores hemmelige hule

D. 19., 21., 22., og 26. maj kl. 9.00 - 9.40 og 10.15 - 11.00

Kom på besøg på Næstved Bibliotek og hør historien ”Den allerbedste træhytte i verden” af Michael Engler.

Bogen handler om gode venner, der bygger en fantastisk hytte. Huler er hyggelige, og derfor skal vi sammen bygge vores egen hemmelige hule. Vi tager på en rejse rundt i biblioteket for at finde materialer til at bygge med.

Måske får vi bygget verdens bedste hemmelige hule!

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Lene Holst Schmidt og Julie Eleonora Walbum er børnekulturformidlere på Næstved Bibliotek.

Troldehuler - egen institution

D. 26., 27., 28. og 29. maj kl. 9.00 - 11.00

Få besøg i jeres egen børnehave af kunstnerne Maria og Hasse.

Om workshoppen
Kan du holde på en hemmelighed?

Langt, langt inde i skoven bor de sødeste trolde. Man skal være heldig for at se dem, for de gemmer sig i deres huler bygget af grene og blade. Vil du være med til at lokke troldene frem?

Hvert barn bygger sin egen trold og troldehule, som børnene kan lege videre med derhjemme.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Workshoppen ledes af billedkunstner Maria Lau Krogh og arkitekt Hasse Sandell, som bl.a. er kendt fra projektet ”Børnenes Gavlmaleri,” hvor de sammen med 250 børn fra Næstved Kommune i 2021 lavede et gavlmaleri på hjørnet af Grønnegade og Kvægtorvet.

Praktiske oplysninger
Bemærk at institutionen skal stille et rum til rådighged med plads til, at 16-18 børn kan sidde samlet ved et langt bord. Maria og Hasse ankommer ca. kl. 8.00 og pakker ud og gør klar.  De pakker sammen igen mellem kl. 11.00‐12.00. 

Troldehuler

D. 19., 20., og 21. maj kl. 9.00 - 11.00

Kan du holde på en hemmelighed? Langt, langt inde i skoven bor der de sødeste trolde. Man skal være heldig for at se dem, for de gemmer sig i deres huler bygget af grene og blade.

Vil du være med til at lokke troldene frem?

Hvert barn bygger sin egen trold og troldehule, som børnene kan lege videre med derhjemme.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Workshoppen ledes af billedkunstner Maria Lau Krogh og arkitekt Hasse Sandell, som bl.a. er kendt fra projektet ”Børnenes Gavlmaleri,” hvor de sammen med 250 børn fra Næstved Kommune i 2021 lavede et gavlmaleri på hjørnet af Grønnegade og Kvægtorvet.

Film og fiduser

D. 19., 20., 21,. 22., 26,. 27., 28., og 29. maj kl. 9.00 til 11.00

Få besøg af Thorbjørn Øster fra CDSF som viser, hvordan I kan lave film på iPads.

Sammen med Thorbjørn skal børnene finde på små fortællinger med udgangspunkt i Børnekulturfestivalens tema Huler og Hemmeligheder.

Børnene deles i fire grupper med fire børn i hver, som arbejder sammen om at skabe deres egne film.

Der skal kunne deltage tre voksne fra institutionen, så der er en voksen, der kan hjælpe til i alle grupperne.

Arbejder du med børn med særlige behov og har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte børnekulturkonsulent Katrine Gjesing på kgjes@naestved.dk

Om underviseren
Thorbjørn Øster er konsulent i Center for dagtilbud, skole og forebyggelse i Næstved Kommune.

Praktiske oplysninger
Til denne workshop skal institutionen bidrage med forskellige former for legetøj – det kan f.eks. være LEGO-figurer, biler eller dyr.

Billebold

D. 13., 14., 15. og 16. maj kl. 9.30 til 11.30

Hjæææælp! De sjove, digitale biller er sluppet løs! Kom og vær med til at vinde kampen over billerne, som kravler rundt på væggen. Skyd løs med bløde bolde og giv de farvestrålende biller én over nakken. Hvis I vinder over billerne, får I en lille præmie med hjem.

Et spil billebold tager ca. 10 minutter. Deltagelse kræver 
ikke tilmelding. 

image_print

Skraldekunst

Kl. 10.00 til 14.00

Kom og oplev udstillingen “Skraldekunst med børn i dagtilbud.”

Udstillingen er skabt af 135 børn fra Næstved kommunes dagtilbud i samarbejde med billedkunster Britta Johanson.

Få gode idéer til skraldekunst med børn i dette inspirationskatalog.

Tilblivelsen af udstillingen er støttet af Kulturregion Storstrøm.

Logo A farver 1
[print-me target=".printpage" do_not_print=".printrelated, .transportknap, .pdfknap, .billetknap" /]