Gratis Familielørdag

Kom med til en hyggelig og kreativ familielørdag som afholdes i anledning af Næstved Børnekulturfestival 2027. Dagen starter med et festligt optog gennem Næstveds gader med Næssi og Avantgarden fra Næstved Musikskole.

Herefter er der kreative workshops og andre kulturelle aktiviteter rundt omkring på Grønnegades Kaserne Kulturcenter for børn i alderen 0-12 år.

Det endelige program for Børnekulturfestivalens Familielørdagen 2027 forventes klar i til marts.

Arkitekturworkshop til Kulturnatten

Kom med til en hyggelig familieworkshop om arkitektur og byrum. Her kan I bygge jeres egen lommepark – et lille grønt byrum til ophold.

Arkitekterne Charlotte Carstensen og Julie Dufour fra tegnestuen All About A, står klar med sjove og spændende modelmaterialer, og I får naturligvis jeres arkitekturmodel med hjem.

Workshoppen udbydes af Børnekulturhus Næstved.

Under Kulturnatten kan I også gå på opdagelse i arkitekturudstillingen “Børnenes torv” på Næstved Bibliotek. Her har 56 elever fra 5. årgang på Ellebækskolen afd. Kalbyris lavet arkitekturmodeller af deres drømme og idéer om, hvordan Hjultorv i Næstved centrum kan komme til at se ud i fremtiden. Udstillingen kan opleves frem til d. 23. oktober 2026.

Store Fødder

Musikalsk inspirationsaften for tidligere deltagere, der har gennemført alle tre kurser under projekt Små Fødder i 2020-2026

Program
16.30: Døre åbner

17.00: Velkomst ved Katrine

17.10: Workshop ved lyddesigner og lydkunstner og Ingeborg Okkels om lydting, lydfantasi og improvisation af lydfortællinger

18.00: Pause og sandwich

18.20: Lyd- og musiksamling v. Siri Myggen og Lonnie Kristiansen med tema om Eventyr & Magi

18.45: Pause

19.00: Speeddate dit sangrepertoire – få genopfrisket sangbogen fra kursus B.  

19.30: Best practice erfaringer fra tidligere kursister og fælles dialog

19.50: Aftensang

20.00: Tak for i år

Læs mere om projekt Små Fødder på www.naessi.dk/projekter

Små Synger Sammen, 3-6 år

Små Synger Sammen handler i år om trylleri og insekter. Så find tryllestøv, vinger og trylleord frem og vær med til en magisk sangdag fyldt med sjove sange om feer, trylleri og insekter. Maria, Frida og Lonnie fra Næstved Musikskole har sammensat et sangprogram med inspiration hentet fra Sangglads materiale.

Ca. tre uger forinden vil de tilmeldte få tilsendt en oversigt over hvilke sange, der er udvalgt til Små Synger Sammen i Næstved. Vi opfordrer til, at I synger sangene sammen med jeres jeres børn både før og efter sangdagen.

Små Synger Sammen, 0-2 år

Små Synger Sammen handler i år om trylleri og insekter. Så find tryllestøv, vinger og trylleord frem og vær med til en magisk sangdag fyldt med sjove sange om feer, trylleri og insekter. Maria, Frida og Lonnie fra Næstved Musikskole har sammensat et sangprogram med inspiration hentet fra Sangglads materiale.

Ca. tre uger forinden vil de tilmeldte få tilsendt en oversigt over hvilke sange, der er udvalgt til Små Synger Sammen i Næstved. Vi opfordrer til, at I synger sangene sammen med jeres jeres børn både før og efter sangdagen.

Næssi-koncert i Fensmark

Kom med til et brag af en børnekoncert fyldt med god musik, dans og glæde. Oplev hvordan Næssi fisker, bygger, maler, bager og meget mere. Kom og dans sammen med Næssi, Ulla Abdullas Cocobongoband og korbørn fra Holmegardskolen afd. Fensmark.

Før og efter koncerten kan I hjemme lytte til alle Næssis sange, som I finder på Næssi App og på Spotify. Husk også fortællingerne om Næssi, som I finder på Næssis App og på www.naessi.dk/naessi

Næssis Nytårskoncert

Kom med til et brag af en børnekoncert fyldt med god musik, dans og glæde. Oplev hvordan Næssi fisker, bygger, maler, bager og meget mere.

På scenen står Ulla Abdullas Cocobongoband, som sammen med hele Næstveds yndlingsdrage, Næssi, er klar til at fejre det nye år sammen med Næstveds børn og voksne.

Igen i år har Ulla og Næssi optrædende børn med på scenen.

Dørene til Ny Ridehus’ foyer åbner kl. 12.00
Dørene til salen i Ny Ridehus åbner kl. 12.15.

Husk at I også derhjemme kan lave masser af aktiviteter med Næssi. I kan fx ….

Små Fødder – kursus A, B og C, 2026

Små Fødder – kursus A, B og C, 2026

Hold 1: 21. januar, 15. april, 23. september 2026
Hold 2: 22. januar, 16. april, 23. september 2026

Tre kompetencegivende kurser om musik, lyd, leg og bevægelse.
I et samarbejde mellem Næstved Musikskole og Børnekulturhus Næstved udbydes tre sammenhængende kurser under Projekt Små Fødder, som har fokus på den tidlige kulturstart for de 1-4-årige.

Læs mere om Projekt Små Fødder her: www.naessi.dk/projekt-smaa-foedder/

Kursus A: Leg, lyd og fortælling
Øget viden om de 1-4-åriges kognitive og sansemotoriske udvikling samt konkrete værktøjer til at skabe legende og sanselige lydsamlinger sammen med de 1-4-årige. Nogle uger efter kursus A gennemføres en obligatorisk telefonisk sparringssamtale mellem underviseren fra kurset og den enkelte kursist.

Kursus B: Musik, leg og bevægelse
Øget viden om børns musikalske udvikling samt konkrete værktøjer til at skabe legende og sanselige musiksamlinger med fokus på rammesange sammen med de 1-4-årige. Nogle uger efter kursus B besøger underviseren fra kurset deltagerne i deres egen praksis med henblik på yderligere vejledning og udvikling.

Kursus C: Børns musikalske legekultur
Øget viden om sund stemmebrug samt konkrete værktøjer til at kombinere lyd- og musiksamlinger med de 1-4-årige. Desuden videndeling kursisterne imellem, instrumentbygning og planlægning af brobygningsforløb.

Om underviserne
Siri Myggen er sanger, dirigent, komponist og kandidat i rytmisk sang fra Det Jyske Musikkonservatorium. Siri underviser på hold 1.

Lonnie Kristiansen er kandidat i musikpædagogik fra Aalborg Universitet og er desuden underviser og afdelingsleder på Næstved Musikskole. Lonnie underviser på hold 2.

Hold 1 har plads til 16 kursister, som skal møde op på følgende datoer
Kursus A: D. 21. januar 2026 kl. 8.45-15.00

Kursus B: D. 15. april 2026 kl. 8.45-15.00

Kursus C: D. 23. september 2026 kl. 8.45-15.00

Hold 2 har plads til 16 kursister, som skal møde op på følgende datoer
Kursus A: D. 22. januar 2026 kl. 8.45-15.00

Kursus B: D. 16. april 2026 kl. 8.45-15.00

Kursus C: D. 23. september 2026 kl. 8.45-15.00

Bemærk
Som kursist skal man kunne deltage i alle tre kurser samt de to mellemliggende sparringer med underviserne. Det er ikke muligt kun at tilmelde sig ét af kurserne.

På kursus C samles alle 32 kursister fra hold 1 og hold 2, da der på dette kursus bl.a. er fokus på videndeling og netværk. Derfor skal alle deltagere fra både hold 1 og hold 2 møde op på den samme dato på kursus C. Underviserne på kursus C er både Lonnie Kristiansen og Siri Myggen.

Økonomi
Den samlede pris for deltagelse i kursusrækken er 1.000 kr. pr. deltager. Har man i institutionen allerede en grøn lydkuffert + håndtromme, skal denne medbringes på kursus A. Der vil være mulighed for at købe supplerende instrumenter mv. efter aftale.

Har man ikke en grøn lydkuffert inkl. håndtromme i institutionen, er det obligatorisk at tilkøbe denne i forbindelse med tilmeldingen. Pris pr. lydkuffert: 1000 kr.

Fakturering sker i januar 2026

Om den grønne lydkuffert
Den grønne lydkuffert 2026 vil have samme indhold, som den havde i 2025.

Se hvad kufferten indeholder her.

I teatret med børn og unge

Når du som ansat i Næstved Kommune skal i teatret med børn og unge i dagtilbud og skole, har du ansvaret for;

at børnene er forberedte, på det de skal se. At de ved, de skal i teatret, kender forestillingens titel, og eventuelt har brugt undervisningsmaterialet, der fulgte med.

at alle er fremme i god tid. Har du bestilt billetter til en forestilling kl. 9.00, skal du derfor være klar i god tid inden dette tidspunkt. Forestillingerne starter til det tidspunkt du har bestilt billet til.

-at teateroplevelsen ikke forstyrres af mobiltelefoner og iPads. Dokumentation med foto og video kan foregå efter forestillingen efter aftale med skuespillerne. Telefoner skal være slukket under forestillingerne.

-at spisning ikke foregår under forestillingerne. Dette gælder alle mad- og drikkevarer – også slik, chips etc.

-at det er som udgangspunkt ikke muligt at spise madpakker samme sted som teaterforestillingen er blevet afholdt

-at børnene ikke har overtøj på.  Forestillingerne spiller indendørs. Derfor skal børnene ikke have nogen form for overtøj på. Hverken helt eller delvist.

-at forestillingerne ses til ende. Hvis man skal nå en bus eller et tog, må man tage en anden afgang.

-at italesætte teateroplevelsen med børnene efter forestillingen og eventuelt bruge det uv-materiale, der fulgte med.

Rigtig god fornøjelse med WAUW – Pragtfuld scenekunst for dagtilbud og skole.
Katrine Gjesing, Børnekulturkonsulent Næstved Kommune