Familielørdag

Familielørdag
d. 18. maj 2024
kl. 9.30 – 15.00

Optog med Næssi og Avantgarden

Afgang: kl. 9.30
Ankomst: kl. 10.00

Børnekulturfestivalens familielørdag starter med et festligt optog gennem Næstveds gader med Næssi og Avantgarden fra Næstved Musikskole.

Byg din egen guitar

Kl. 10.00 til 14.00

Kan man bygge sin egen guitar, som man kan spille på? Ja, det kan man faktisk godt sammen med billedkunstner Maria Lau Krogh og arkitekt Hasse Sandell.

De medbringer den helt store værktøjskasse fyldt med pap, guitarstrenge, maling, sjov og ballade.

Kom og byg og gå ud i verden med din helt egen megaseje guitar. 

Lille og Lykkekatten

Kl. 10.30 - 11.15 og 11.45 til 12.30

Kom og oplev et musikalske eventyr fremført af Ensemble Storstrøm. Forestillingen består både af levende musik, flotte visuals og oplæsning. Bemærk begrænset adgang for 75 personer pr. forestilling.

Snitteværksted

Kl. 10.00 - 14.00

Kom og prøv kræfter med dolk og træ. Snit en figur eller et stykke legetøj sammen med pædagoger fra Svend Gønges Skovbørnehave.

Billebold

Kl. 10.00 - 15.00

Kom og vær med til at vinde kampen over de digitale biller, der kravler på væggen.

Skyd løs med bløde bolde og giv de farvestrålende biller én over nakken.

Byg og bo med høns

Kl. 10.00 til 14.00

Hvor mange æg lægger en høne?
Og hvad skal man huske når man designer et hønsehus?

Kom og bliv klog på høns og design og byg et mini-hønsehus.

Arkitekterne Charlotte Carstensen og Julie Dufour fra tegnestuen All About A står klar med sjove model- og genbrugsmaterialer samt tips til dagens byggeværksted.

Højtlæsning og sanser

Kl. 10.30 til 11.15 og kl. 12.00 til 12.45

Med udgangspunkt i bogen ”Anton og farmor på havets bund” skal vi sammen opleve vilde ting på havets bund.

Vi skal lytte til historien og bagefter bruge vores sanser til at undersøge havets dyb. Det er gratis at deltage men kræver billetbestilling på www.naesbib.dk under fanen arrangementer.

Glimmer på!

Kl. 13.15 til kl. 13.55

Teaterkoncert for børn og deres voksne. Med original musik i smuk scenografi tager det lille funky orkester publikum med på en forfriskende, finurlig og sjov musikalsk rejse, hvor de sammen med publikum kaster glimmer på dagen.

Se en kort video af Glimmer på! her.


Postyrium på hjul

Kl. 10.00 til kl. 15.00

Det Kongelige Teater har proppet tre tonstunge containere til randen med ballet, klassisk musik, kostumer og teatermagi. En teaterlegeplads kaldet POSTYRIUM, hvor man kan klæde sig ud, danse, lytte, lege og opleve.

Foto: Det Kongelige Teater – Camilla Winther

Skraldekunst

Kl. 10.00 til 14.00

Kom og oplev udstillingen “Skraldekunst med børn i dagtilbud.”

Udstillingen er skabt af 135 børn fra Næstved kommunes dagtilbud i samarbejde med billedkunster Britta Johanson.

Få gode idéer til skraldekunst med børn i dette inspirationskatalog.

Tilblivelsen af udstillingen er støttet af Kulturregion Storstrøm.

Logo A farver 1

Tree House

Kl. 10.00 - 13.00

Har du prøvet at bygge en hule af grene ude i skoven eller at være oppe i et legehus i et træ?

Kom og undersøg hvordan man kan bo i højden, når vi designer og bygger vores helt egne huler eller huse i mini-træer. Arkitekterne Charlotte Carstensen og Julie Dufour, fra All About A, er dagens værkstedsførere og hjælper store og små med arkitekturmodellerne.

I får naturligvis jeres Tree House med hjem.

Sten, sand og fossiler

Kl. 10.00 - 13.00

Undersøg sten, sand og fossiler med Næstved Stenklub.

I kan også lege med magnetisk tungsand, finde hajtænder i sand og opleve flotte sten, krystaller og fossilt træ.

Har I spørgsmål, står Stenklubben klar til at hjælpe.

Familiekoncert: Jorden Rundt

Kl. 13.00 - 13.45

JORDEN RUNDT med Malene Kjærgård og band er jazz i børnehøjde, der lader sig inspirere af musik fra mange forskellige steder i verden. Det bliver svært at sidde stille, når de mange farver, lyde, stemninger og indtryk skyller ind over publikum.

Se video her.

Om koncerten
Malene er på ferie hos sin morfar. Tiden står stille og hun keder sig. Derfor går hun på opdagelse på morfarens gamle loft. Her finder hun hans store, gamle rejsekuffert, som indeholder souvenirs og fund fra alle hans rejser i hele verden.

Til koncerten hjælper børnene Malene med at undersøge kuffertens indhold, og børnene vil blive ført ind i små historier om de forskellige lande. De vil blandt andet komme med på togtur igennem Rusland, komme med til byfest på øen Trinidad, tage en slapper på stranden på Copacabana, komme til tromme- og dansefest i Ghana og med på cykeltur igennem København.

Om musikerne
Familiekoncerten JORDEN RUNDT med Malene Kjærgård og band præsenteres i samarbejde med LMS – Levende Musik i Skolen.

Malene Kjærgård og band vandt i 2020 en Danish Music Award i kategorien Børnejazz.